Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.

Forfatter: Emanuel Jensen

År: 1892

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 26

UDK: 624.4 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000208

Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".

Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 33 Forrige Næste
9 vis glatte Jærn, og de 2 Materialier altsaa ikke arbejde sammen. 3) Ved Temperaturforandringer skulde Jærnet ud- vide sig stærkere end Cementen, og altsaa sprænge denne. Jeg skal søge at bevise, at disse 3 Indvendinger let kunne imødegaas. Den første Betænkelighed er vist nok den, som de fleste Lægfolk straks vil fremkomme med, idet man jo overalt, hvor Jærn kommer i Berøring med Fugtig- hed, ser det ruste. Og maaske vil ikke alene Lægfolk, men ogsaa Kemikeren søge at bevise, at Jærnet vil ruste, naar det indstøbes i Cementmørtel. Han vil, dersom han kun tager Rustens Sammensæt- ning i Betragtning, let komme til det Resultat, at det i den paaførte Cementmørtel muligt overflødige Vand vil, selv om Luffen er udelukket, være tilstrækkeligt til at ruste Jærnet. Han vil som Bevis kunne anføre, at der i Rust altid ved Siden af Jærnoksydratet er inde- holdt Ammoniak, som opstaar ved, at Jærnets Iltning sker paa Bekostning af den i Vandet kemisk indeholdte Ilt, medens den derved frigjorte Brint forhinder sig med Luftens Kvælstof til Ammoniak. Adskillelsen af Vandet ved Jærn, naar dette Metal i Kødglødheden kommer i Berøring med Vanddampe, understøtter jo ogsaa denne Antagelse. Nu kommer imidlertid ved Jærnets Indstøben i Cementmørtel i Betragtning', at denne kun indeholder ringe Vandtilsætning, for at den ikke skal blive utæt, og at Cementen, der hærdnes bedre under Vanel end i Luften, selv kemisk binder det deri indeholdte Vand ved Hærdningen altfor meget til at Jærnet skulde kunne fradrage Cementmørtelen Ilt. Jærnet omhyller sig straks med et ganske tyndt Lag af Ce- ment , og det beholder dette selv om man med Magt slaar det løs fra sin Forbindelse med Cementlegemet. I dette tynde Lag. som danner en Silikatforbindelse med Jærnet, ligger den egentlige Garanti for, at Jærnet ikke ruster, og alle Erfaringer og Forsøg bekræfte da ogsaa dette. En Vandledning, derfor c. 13 Aar siden er nedlagt i Amiens er bleven undersøgt og har vist Jærnstæn- gerne ligesaa blaa og rustfri, som de ere komne ud af