Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.

 — 10 — Valseværket. Og Erfaringen har ikke blot vist, at nistfrit indlagt Jern ikke rustede i Cementmørtelen, men endog, at rustne Jærnstænger, der blev lagt ind, i Tidens Løb ved Cementens kemiske Indvirkning tabte sin Rust. Man har da nu ogsaa i Tyskland, i det mindste for saadanne Jærndeles Vedkommende, der indlægges i Murværk, begyndt at stryge disse med Cementvand, som er stærkt mættet, i Stedet for at mønniemale eller asfaltere dem. Det kan saaledes antages erfaringsmæssigt bevist, at Jærn, indstøbt i Cementmørtel, kan betragtes som et, i hvert Tilfælde for en praktisk Betragtning ufor- gængeligt Materiale*. Den anden Indvending, at Jærnet og Cementen ikke skulde forbinde sig til én Masse, er egentlig alle- rede ved de omtalte Forsøg modbevist. Uden denne Forbindelse vilde Jærnskelettet, som jo ikke i sig selv kan udholde nogen Bøjning, ikke forstærke Pladen i nogen væsentlig Grad. Naar man derfor, som omtalt i Forsøget, har Tallene 517 og 2763 kg. eller endog 660 og 8000 henholdsvis uden og med Jærnindlæg, tale disse Tal tilstrækkeligt for dettes Forbindelse med Cementen. Den tredje Indvending imødegaas let ad teore- tisk Vej, naar man véd, at ifølge Forsøg, gjorte af ansete Videnskabsmænd, er Udvidelseskoefficienten for Cementmørtel og Jærn omtrent ens. Bonniceau fandt den i Annales des ponts et chaussées at være 0-0000137"-^*0000148 > medens som bekendt Jærnets er O-0000145- Praktiske Forsøg vise da ogsaa, at dette er Til- fældet. Man har udført forskellige Forsøg for at kon- statere Konstruktionernes Brandsikkerhed, og disse have da samtidigt bevist den éns Udvidelse, uden hvilken de 2 Materialier maatte skilles ad. Man har blandt flere gjort følgende Forsøg: Et 2 m- langt og 0.7 m- stort Monierrør med en Vægtstyrke af 3 cm. blev opstillet paa Enden og benyttet som Ovn, idet man fyldte det halvt op med Træ, Kul og Kokes. Over Røret laa direkte udsat for Heden 2 Monierplader,