Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.

Forfatter: Emanuel Jensen

År: 1892

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 26

UDK: 624.4 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000208

Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".

Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 33 Forrige Næste
 — 11 — 5 cm. tykke. Til Bestemmelse af Hedegraden tjente forskellige under Pladen anbragte Legeringer af Tin, Zink og Bly. 1 selve Ovnen, c. 1 m- over Risten, blev indstukket en Messingstang igennem Væggen. Efter omtrent 2 Timers Ildpaavirkning smeltede Tin, Bly og Zinklegeringerne; Jærnstængerne, der vare lagte under Monierpladerne, vare mørkerøde, hvoraf blev sluttet en Temperatur af 700° C. paa Undersiden af Pladerne. Efter at Pladerne vare tagne ned, smeltede Bly straks derpaa. Den 1 lange og 0.65m- brede Plade, der ved Nedtageisen viste en Bøjning af 14mnK, samt nogle Brandridser, blev mi lagt frit paa 2 Dragere og belastet i Midten. Efter at en Belastning paa 260 kg. var bragt op, fulgte en Afkøling af Pladen, uden at der var nogen Forandring at konstatere. Ved den nu fortsatte Belastning til 520 kg. og 625 kg. viste Pladen en ydei’ligere Bøjning af resp. 2 — 4mm- Ved en yderligere Afkøling reducerede Bøjningen sig til i alt 7mm- og gik, efter at Belastningen var taget bort, tilbage til 6. En Undersøgelse af Pladen viste, at den med Undtagelse af de omtalte Brandridser ingen som helst Skade havde lidt, og altsaa vedvarende var i Stand til at bære en for almindelige Forhold til- strækkelig Belastning. At Pladen bøjer sig stærkest, naar Jærnskelettet er glødende, er jo fuldstændig teo- retisk rigtigt og bekræfter netop Jærnets og Cementens ens Udvidelse, da Cementen ellers maatte sprænges. Roret, der havde tjent som Ovn, og derved ud- holdt c. 1000° Celsius (Messing smeltede straks) i over 2 Timer havde kun lidt ringe Skade. Et uden paa Røret anbragt Mærke paa 1 m- Længde, viste paa det højeste Punkt en Udvidelse af Røret fik fine Brandridser, men beholdt i øvrigt fuldstændigt sin Form og Styrke. Et Brandforsøg, jeg selv har anstillet med en 1 in- fritliggende Plade, med en Belastning af 1350 'tt, har fuldstændigt bekræftet dette Forsøg. Pladen laa kun 12“ over Ilden, der brændte meget stæi’kt. Efter en Times Ildpaavirkning var Pladens Nedsænkning paa Midten 5 der ved en stærk Overgydning med Vand