Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.
Forfatter: Emanuel Jensen
År: 1892
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 26
UDK: 624.4 Jen TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000208
Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".
Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13 —
i Tidens Løb snarere vinder end taber i Styrke. Naar
det indlagte Jærnlag altsaa i Stedet for at ruste, snarere
taber sin Rust, kan ikke let tænkes nogen indre
Aarsag, der kunde indvirke ødelæggende.
En stor Bæreevne med forholdsvis ringe Egenvægt
er naturligvis en Fordel, idet jo herved spares paa
Jærnkonstruktionen. Ved de tidligere mest anvendte
brandfri Konstruktioner, saasom Hvælvinger imellem
Jærnbjælker med Betonudligning, Beton imellem Jærn-
bjælker med ringe Afstand o. s. v., har man haft med
saa stor Egenvægt at gøre, at den har forøget Jærn-
konstruktionens Vægt betydeligt. Med Monierkonstruk-
tionens Lethed følger jo ogsaa, da Materialierne, den
bestaar af, i og for sig ere vægtige, at Etageadskillelsen
maa svinde betydeligt ind i Tykkelse. Dette er natur-
ligvis en Fordel, thi herved spares jo ikke alene paa
Murværkets Højde i hele Bygningens Omkreds, men,
hvor man har en bestemt Bygningshøjde, man ikke
maa overkride, kan man forøge Rummenes Højde med
den vundne Formindskelse af Bjælkelaget.
Besparelsen paa Vederlaget og Forankringerne
kommer navnlig frem, hvor man erstatter en Mur-
hvælving af større Spændvidde med en Monierhvælving;
thi denne, der bestaar af én stærkt forbundet Masse,
med kun ringe Egenvægt, maa naturligvis trykke mindre
paa sit Vederlag end Murhvælvingén.
Skønt Fordelene saaledes i mange Henseender
ere øjensynlige og ogsaa have tvunget Systemet frem,
har der, navnlig af Arkitekter, været rettet Indven-
dinger derimod, der da væsentligt gik ud paa, at Cement-
mørtel var et Materiale, paa hvilket al Dekoration og
Bemaling var uholdbar.
I sædvanlige Rum, hvor man pudser Væggen med
Kalkmørtel, har denne Indvending intet at sige, da
man naturligvis ogsaa der vil pudse Lofterne med
Kalkmørtel, der hæfter godt paa Cementen og villigt
modtager Farver. Hvor man derimod er nødsaget til
at pudse med Cementmørtel, har man vist nok ofte
gjort slette Erfaringer, idet Cementen slaar igennem
Farven og denne blaser af. Man har imidlertid ved