Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.

Forfatter: Emanuel Jensen

År: 1892

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 26

UDK: 624.4 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000208

Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".

Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 33 Forrige Næste
13 — i Tidens Løb snarere vinder end taber i Styrke. Naar det indlagte Jærnlag altsaa i Stedet for at ruste, snarere taber sin Rust, kan ikke let tænkes nogen indre Aarsag, der kunde indvirke ødelæggende. En stor Bæreevne med forholdsvis ringe Egenvægt er naturligvis en Fordel, idet jo herved spares paa Jærnkonstruktionen. Ved de tidligere mest anvendte brandfri Konstruktioner, saasom Hvælvinger imellem Jærnbjælker med Betonudligning, Beton imellem Jærn- bjælker med ringe Afstand o. s. v., har man haft med saa stor Egenvægt at gøre, at den har forøget Jærn- konstruktionens Vægt betydeligt. Med Monierkonstruk- tionens Lethed følger jo ogsaa, da Materialierne, den bestaar af, i og for sig ere vægtige, at Etageadskillelsen maa svinde betydeligt ind i Tykkelse. Dette er natur- ligvis en Fordel, thi herved spares jo ikke alene paa Murværkets Højde i hele Bygningens Omkreds, men, hvor man har en bestemt Bygningshøjde, man ikke maa overkride, kan man forøge Rummenes Højde med den vundne Formindskelse af Bjælkelaget. Besparelsen paa Vederlaget og Forankringerne kommer navnlig frem, hvor man erstatter en Mur- hvælving af større Spændvidde med en Monierhvælving; thi denne, der bestaar af én stærkt forbundet Masse, med kun ringe Egenvægt, maa naturligvis trykke mindre paa sit Vederlag end Murhvælvingén. Skønt Fordelene saaledes i mange Henseender ere øjensynlige og ogsaa have tvunget Systemet frem, har der, navnlig af Arkitekter, været rettet Indven- dinger derimod, der da væsentligt gik ud paa, at Cement- mørtel var et Materiale, paa hvilket al Dekoration og Bemaling var uholdbar. I sædvanlige Rum, hvor man pudser Væggen med Kalkmørtel, har denne Indvending intet at sige, da man naturligvis ogsaa der vil pudse Lofterne med Kalkmørtel, der hæfter godt paa Cementen og villigt modtager Farver. Hvor man derimod er nødsaget til at pudse med Cementmørtel, har man vist nok ofte gjort slette Erfaringer, idet Cementen slaar igennem Farven og denne blaser af. Man har imidlertid ved