Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.
Forfatter: Emanuel Jensen
År: 1892
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 26
UDK: 624.4 Jen TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000208
Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".
Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Erfaring fundet, at der i denne Henseende er megen
Forskel paa en i alt for meget Vand udrørt Cement-
mørtel og en saadan, der er tillavet temmelig tør.
Fladen maa dernæst ikke udføres altfor glat, ikke glit-
tes, og Pudsen maa ikke væi’e for fed. Vil man male
med Olie paa Cementpudsen, maa denne være godt
udtørret først, have staaet i hvert Tilfælde 4 Uger,
og man maa da helst overstryge Fladen med en for-
tyndet Syreopløsning eller endnu bedre med en for-
tyndet Opløsning af kulsur Ammoniak, hvorved dannes
en ensartet Flade, hvorpaa Farven hæfter godt. Vil
man for en rig Bemaling have et varigt Underlag, hvis
Pris i Sammenligning med Materialets ikke spiller nogen
stor Rolle, kan man pudse med en mager Blanding af
Cement og Pimpstensmel, der borttager Cementens
Fedme og dog forbinder sig med den til en meget
haard Masse.
Gips- og Stukornamenter kunne ligefrem opsættes
paa Monierkonstruktionen i Mørtel, der binder disse til-
strækkelig sikkert til Cementen. Skulde man ikke
stole herpaa, kan man ogsaa faa en Forbindelse bragt
i Stand med Nettet, der danner Jærnskelettet. I det
hele taget vil Monierkonstruktionerne i Stedet for at
træde hindrende i Vejen for en kunstnerisk Udførelse
tvært imod lette Arkitekten denne. Hele Systemet vil
let kunne danne sig i hans Haand til den ønskede
Form, thi mere plastisk Materiale end Cement og
mere bøjeligt end Jærn, vil man vist nok som Bygnings-
materiale vanskeligt faa til at arbejde sammen.
Efter nu. som jeg tror, at have gjort nogenlunde
Eede for, hvad Systemet er, samt dets Fordele og
Mangler, skal jeg gaa over til dets Anvendelse.
Man har her, som maaske ved de fleste ny Op-
findelser, begaaet den Fejl at ville anvende det til alt
muligt, og har naturligvis derved sammen med de
mange gode faaet nogle daarlige Resultater at se. Dog
vil der, naar man tager disse slette Erfaringer fra,
blive et stort Omraade i Hus-, Vand-, Bi’o- og Fæst-
ningsbyggeriet tilbage, livor man kun har gode Re-
sultater at se tilbage paa. Jeg har paa en Stipendie-
MMM