Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.

Forfatter: Emanuel Jensen

År: 1892

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 26

UDK: 624.4 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000208

Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".

Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 33 Forrige Næste
14 Erfaring fundet, at der i denne Henseende er megen Forskel paa en i alt for meget Vand udrørt Cement- mørtel og en saadan, der er tillavet temmelig tør. Fladen maa dernæst ikke udføres altfor glat, ikke glit- tes, og Pudsen maa ikke væi’e for fed. Vil man male med Olie paa Cementpudsen, maa denne være godt udtørret først, have staaet i hvert Tilfælde 4 Uger, og man maa da helst overstryge Fladen med en for- tyndet Syreopløsning eller endnu bedre med en for- tyndet Opløsning af kulsur Ammoniak, hvorved dannes en ensartet Flade, hvorpaa Farven hæfter godt. Vil man for en rig Bemaling have et varigt Underlag, hvis Pris i Sammenligning med Materialets ikke spiller nogen stor Rolle, kan man pudse med en mager Blanding af Cement og Pimpstensmel, der borttager Cementens Fedme og dog forbinder sig med den til en meget haard Masse. Gips- og Stukornamenter kunne ligefrem opsættes paa Monierkonstruktionen i Mørtel, der binder disse til- strækkelig sikkert til Cementen. Skulde man ikke stole herpaa, kan man ogsaa faa en Forbindelse bragt i Stand med Nettet, der danner Jærnskelettet. I det hele taget vil Monierkonstruktionerne i Stedet for at træde hindrende i Vejen for en kunstnerisk Udførelse tvært imod lette Arkitekten denne. Hele Systemet vil let kunne danne sig i hans Haand til den ønskede Form, thi mere plastisk Materiale end Cement og mere bøjeligt end Jærn, vil man vist nok som Bygnings- materiale vanskeligt faa til at arbejde sammen. Efter nu. som jeg tror, at have gjort nogenlunde Eede for, hvad Systemet er, samt dets Fordele og Mangler, skal jeg gaa over til dets Anvendelse. Man har her, som maaske ved de fleste ny Op- findelser, begaaet den Fejl at ville anvende det til alt muligt, og har naturligvis derved sammen med de mange gode faaet nogle daarlige Resultater at se. Dog vil der, naar man tager disse slette Erfaringer fra, blive et stort Omraade i Hus-, Vand-, Bi’o- og Fæst- ningsbyggeriet tilbage, livor man kun har gode Re- sultater at se tilbage paa. Jeg har paa en Stipendie- MMM