Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.

Forfatter: Emanuel Jensen

År: 1892

Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 26

UDK: 624.4 Jen TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000208

Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".

Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 33 Forrige Næste
■ N aar jeg i Aften skal tillade mig at give nogle Oplysninger om de saakaldte Monierkonstruktioner, der bestaa af et Jærnskelet indstøbt i Cementmørtel, tror jeg det rigtigst at begynde med at pointere Forskellen imellem dette System og det saakaldte Rabitzpuds, da jeg har erfaret, at der paa dette Omraade hersker en Del Uklarhed. Som det vil være de fleste lier bekendt, bestaar Rabitzpudsen af et Traadnæt, der udspændes stærkt. Herpaa paaføres nu en Mørtel, bestaaende af Kalk, Gips, Fæhaar, Lim o.s.v., der ved det stærkt spændte Traadnæt opnaar stor Styrke. Monierkonstruktionen derimod bestaar af et eller flere Lag Jærnstænger af Tykkelse, som Bæreevnen nød- vendiggør det, der da indstøbes i Cementmørtel af Blan- ding i Reglen 1:3. Jernskelettet udføres først paa selve Byggepladsen, idet man her paa en Bræddeforskalling af den for Konstruktionen ønskede Form først henlægger et Lag tykkere Jærnstænger, saakaldte Bærestænger, vinkel- ret paa Konstruktionens Vederlag, der da sammen- bindes med en Række tyndere Trykfordelingsstænger parallele med Konstruktionens Vederlag. Tykkelsen og Mængden af Bærestængerne findes for hver Kon- struktion ved en statisk Beregning, saa vel som Tykkel- sen af det omgivende Cementlag. Fordelingsstængerne have kun i Funktion at fordele Trykket paa Bære- stængerne og tages derfor ikke med i Beregningen. Forbindelsen imellem disse to Lag Stænger spiller,