Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.
Forfatter: Emanuel Jensen
År: 1892
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 26
UDK: 624.4 Jen TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000208
Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".
Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■
N aar jeg i Aften skal tillade mig at give nogle
Oplysninger om de saakaldte Monierkonstruktioner, der
bestaa af et Jærnskelet indstøbt i Cementmørtel, tror
jeg det rigtigst at begynde med at pointere Forskellen
imellem dette System og det saakaldte Rabitzpuds, da
jeg har erfaret, at der paa dette Omraade hersker en
Del Uklarhed.
Som det vil være de fleste lier bekendt, bestaar
Rabitzpudsen af et Traadnæt, der udspændes stærkt.
Herpaa paaføres nu en Mørtel, bestaaende af Kalk,
Gips, Fæhaar, Lim o.s.v., der ved det stærkt spændte
Traadnæt opnaar stor Styrke.
Monierkonstruktionen derimod bestaar af et eller
flere Lag Jærnstænger af Tykkelse, som Bæreevnen nød-
vendiggør det, der da indstøbes i Cementmørtel af Blan-
ding i Reglen 1:3. Jernskelettet udføres først paa selve
Byggepladsen, idet man her paa en Bræddeforskalling af
den for Konstruktionen ønskede Form først henlægger et
Lag tykkere Jærnstænger, saakaldte Bærestænger, vinkel-
ret paa Konstruktionens Vederlag, der da sammen-
bindes med en Række tyndere Trykfordelingsstænger
parallele med Konstruktionens Vederlag. Tykkelsen
og Mængden af Bærestængerne findes for hver Kon-
struktion ved en statisk Beregning, saa vel som Tykkel-
sen af det omgivende Cementlag. Fordelingsstængerne
have kun i Funktion at fordele Trykket paa Bære-
stængerne og tages derfor ikke med i Beregningen.
Forbindelsen imellem disse to Lag Stænger spiller,