Om Monier-Konstruktioner
Et Jærnskelet I Cementmørtel.
Forfatter: Emanuel Jensen
År: 1892
Forlag: Det Hoffenbergske Etabl.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 26
UDK: 624.4 Jen TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000208
Emne: Særtryk af "Den tekniske Forenings Tidsskrift".
Foredrag holdt i Den tekniske Forening i Kjøbenhavn D. 8/10 1891 af Emanuel Jensen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 4 —
saa snart Jærnet er indcementeret, ingen Rolle mere,
da Cementen vil holde Stængerne paa deres Plads.
Har man ikke Jærnstængerne i én Længde, lægges disse
ganske simpelt et Stykke over hinanden og sammen-
bindes. Sammenhængskraften mellem Jærn og Cement
er nemlig ifølge Prof. Bauschinger 40—47kg. pr. Qcm.
Ved at lægge Stænger af f. Eks. 10 mm. Runcljærn
20 cm. over hinanden faar man saaledes en Modstand
i Samlingen af c. 2700 kg., hvilket er fuldkommen
tilstrækkeligt for almindelige Forhold.
Det rationelle i Moniersystemet bestaar i, at idet
man indlægger Jærnet netop paa det Sted i Cement-
legemet, hvor Trækspændingen opstaar, opnaar man
at faa Cementen sammentrykt og Jærnet strakt, hvor-
ved man altsaa udnytter cle to Materialiers bedste Egen-
skaber og opnaar at faa 2 saa forskellige Materialier
som Jærn og Cement til at arbejde sammen saaledes, at
bægge blive paavirkede paa den heldigste og natur-
ligste Maade. Dette Princip er jo egentlig saa simpelt,
at man ikke kan forstaa, hvorfor denne Kombination
ikke for længe siden er udført. Det er jo dog be-
kendt nok, at Beton, fremstillet af Cement, Sand og
Skærver, i mange Retninger frembyde? Fordele frem for
Murværk, saaledes ved en større Styrke og en ufor-
gængelig Holdbarhed selv under Vand. Beton, frem-
stillet i Forholdet 1:3. saaledes som det sædvanligt
anvendes til Monierkonstruktionerne, opnaar saaledes
en Modstand mod Tryk, der varierer fra 150—170 kg.
pr. O cm., medens Modstanden imod Træk ikke er
synderlig større end ved almindeligt Murværk i Cement-
mørtel, nemlig kun c. af Modstanden mod Knusning.
Vilde man da konstruere Betonlegemer, der skulde mod-
staa en Paavirkning til Bøjning, maatte disse udføres
paa lignende Maade, som det nu sker ved Støbejærn, idet
Tværsnittet af den underste strakte Del maatte for-
holde sig til den øvei'ste sammentrykkede som Modstan-
den imod Knusning forholder sig til Modstanden imod
Strækning. Dette er ifølge den Maade, man praktisk
vil anvende Betonen paa, ikke muligt, og det ligger da nær
at komme Betonlegemet til Hjælp, veel i dets Under-