Forsøg paa Mejerivæsenets Omraade
Forsøg med Centrifuger

10 været størst, nemlig ved den mindste Hastighed (2400 og 5600) har de Lavals Centrifuge brugt: for Rotationsdynamometret 31 pCt. | i Gjennemsnit og for Krafthamlen 29 — | 30 pCt. mere end ved Burmeister & Wains Centrifuge, og ved den største Hastighed (3000 og 7000) har de Lavals Centrifuge brugt for Rotationsdynamometret 38 pCt. mere end Burmeister & Wains Centrifuge. Hvilken Betydning der skal tillægges dette Merforbrug af Kraft ved de Lavals Centrifuge, kan dog først afgjøres, naar det vides, hvor megen Mælk hver af de to Cen- trifuger ved de forskjellige Hastigheder kan skumme lige rent. Af de udførte Kraftmaalingsforsøg fremgaaer imidler- tid, at naar Hastigheden for de Lavals Centrifuge med Tilstrømning 450 Pd. overskrider 5600, maa den betragtes som udgaaet af Klassen: »Centrifuger, der kunne trækkes af én Hest af almindelig Styrke eller ved endnu mindre Kraft«; thi 0.8 Hestkraft (Damphest) maa utvivlsomt kaldes Grænsen for, hvad der kan bydes en almindelig Hest i Hestegang. Burmeister & Wains Centrifuge gaaer ligeledes ud af denne Klasse, naar Hastigheden nærmer sig 3000; men som det fremgaaer af det efterfølgende, vil ej blot Hastigheden, af Centrifugen, men ogsaa Mængden af Mælk, der strømmer til Centrifugen, i en kjendelig Grad indvirke paa Kraftforbruget. — Af en fra Fysikken bekjendt Lov, for hvilken der nærmere er gjort Rede i Hovedafhandlingen, kan man finde det .Kraftforbrug, der theoretisk vil medgaa til at bringe Vandet (Mælken og Fløden) i og ud af Fart. Ved nogle Forsøg søgte vi ogsaa at bestemme dette Kraftforbrug-. I nedenstaaende Tabel II (VI i Hovedafhandlingen) findes de ved Beregning og de ved Forsøg fundne Værdier. Overensstemmelsen mellem Forsøg og Beregning er saa stor, at det maa være tilladt ad Beregningens Vej at finde, hvor stort Kraftforbruget bliver, naar f. Ex. Til- strømningen forandres.