Eksperimentel Elektronik

Forfatter: H. Riddervold

År: 1918

Forlag: H. Aschehoug & CO.

Sted: Kristiania

Sider: 120

UDK: 621.3

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 132 Forrige Næste
— 47 — Hvis man til ordinat- værdiene paa den ytre ka- rakteristik adderer spæn- dingstapet i ankerets strøm- kreds, faaes den indre ka- rakteristik, kurve by se fig. 32. Denne viser den indu- certe elektromotoriske kraft i maskinen og gir et maal for kraftlinjetallet. Den indre karakteristik falder naar strømstyrken stiger, da an- Fig. 33. Den ytre og indre karakteristik for en seriegenerator. kerreaktionen nedsætter kraftlinjetallet i maskinen, og shuntstrøm- men avtar naar belastningen stiger. c) Seriegeneratorens ytre karakteristik viser at dens polspæn- ding tiltar naar belastningen økes, kurve a, se fig. 33. Økes be- lastningen mer og mer, tiltar spændingen langsommere, for tilslut at naa et maksimum, som ved vanlige typer først vil naaes ved høi belastning, flere ganger den normale. Maskinen er da mættet med magnetisme. Tilslut vil spændingstapet i ankeret etc. samt ankerreaktionen foraarsake at spændingen synker. Vi ser av kur- ven at ved fuldstændig kortslutning av en seriegenerators klem- mer vil den brænde op, da strømstyrken vil faa en værdi lik det mangedobbelte av den normale. Hvis man til ordinatværdiene paa den ytre karakteristik ad- derer spændingstapet i ankeret, børstene, kommuteringspolene og seriefeltet, faaes den indre karakteri- ^0LT stik, kurve b, se fig. 33. Denne vil AMR Fig, 34. En kompounddynamos ytre og indre karakteristik. stige med stigende belastning. d) Kompoundgeneratorens ytre karakteristik vil være en kurve som er buet mot abscisseaksen. Fig. 34, kurve ay viser den ytre karakteristik av en flatt kompoundert maskin. Ved kompoundering kan man opnaa at maskinen gir samme spænding ved to strømstyrker, f. eks. ved tomgang og fuld belastning. Men ved mellem- liggende strømstyrker vil polspæn-