Eksperimentel Elektronik

— 80 — om AD HF og AH 4= DF-, dette skal stemme inden visse grænser, som er avhængig av maalefeilene. Ved at indtegne halvcirkelen AGLKB kan man finde de ohmske og induktive spændingstaps størrelse og retning. Vi vet at de to spændingstap staar lodrette paa hinanden i vektordiagram- met, og at det ohmske spændingstap er i fase med strømmen gjennem vedkommende impedans. Følgelig maa, da den geome- triske sum av de tre spændingstap paa X, Rh X2 R2 og den udelte strømkreds’ impedans XR alle er polspændingen E, top- punktene av de rette vinkler ligge paa cirkelbuen AGLKB og vi faar (fig. 47) AG^JtRj AL — J. R AK=J2R2 GB = J, X, LB = J. X KB = J2 X2 De enkelte spændingstaps størrelse og retning kan saaledes findes ved utmaaling. Cirkeldiagrammet har faat adskillig betydning til studium av transformatorers og asynkronmotorers virkemaate. Av cirkeldiagrammet kan man finde ut at man i strømkredser som fører vekselstrøm, ikke kan beregne de „reducerte" motstan- der mellem to forgreningspunkter efter den metode man benytter ved strømkredser for likestrøm. Den reducerte ohmske og induk- tive motstånd findes her ved andre metoder, som vi ikke skal gaa nærmere ind paa. Forsøk nr. 31. Bestemmelse av impedanser, ohmske og induktive motstander ved spændingstap og strøm. Skal forsøket tjene til at studere forholdene i vekselstrøm- kredser, bør der til forsøket benyttes en reaktansspole, hvis jern- kjerne kan tages ut og som har en vikling av ikke for litet tver- snit. I strømkredsen indskytes volt-, ampere- og wattmeter. Man maaler spænding, strøm og wattforbruk og beregner effektfaktor, ohmske og induktive motstander, saa motstandstrianglet kan op- stilles (cfr. fig. 43). Maalingene gjennemføres a) med jernkjernen indsat og b) med jernkjernen uttat. Derefter maales viklingens motstånd med likestrøm. Av de to sæt maalinger beregnes forholdene mellem de ohmske motstander ved vekselstrøm og den ved likestrøm. Man vil se at vekselstrømsmotstanden, naar jernkjernen er uttat, ikke