Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

202 mel Tid ført et selvstændigt Liv for egen Regning i Japan. Ved Hjælp af den store Kender af Japans Malerkunst, E. F. Fenollosa, har den ikke mindre store Kender af Japans Keramik, Edward S. Morse, foretaget en Undersøgelse af sammes kolossale Specialsamling i Bostons Museum for om mulig at udfinde, fra hvilke Skoler de japanske Pottemalere for- trinsvis har taget deres dekorative Motiver. Resultatet var, at Kano- Skolen var fremherskende. Derefter kom Okyo og Shijô-Skolen, Kôrin og Bunjingwa. Nagasaki-Skolen lod sig ikke sjældent paavise; i enkelte Tilfælde var Soga- og Tosa-Skolen repræsenterede. Derimod fandtes der alt i alt i hele Samlingen kun fire Motiver, som lod sig føre tilbage til den folkelige Ukioe-Skole, og kun i et eneste Stykke var den store Hokusai kopieret. Pottemagerne i Provinserne Sanuki og Kaga og Pottemageren Mokubei i Kyoto viste sig at have fulgt den kinesiske Skole, medens Kyoto ellers, ligesom Provinserne Higo, Iwaki og Sat- suma fulgte Kano-Skolen. — Vi har allerede paavist nogle af de Omstændigheder, der i mang- foldige Tilfælde gør det vanskeligt eller umuligt at fælde et sikkert Skøn angaaende det Sted og den Tid, hvortil et Stykke japansk Keramik bør henføres. Et uhyre Antal af smaa Værksteder, hvoraf hvert kun be- skæftigede én Familje eller i hvert Fald kun faa Personer — om i det hele taget flere end Ejeren, — har i umindelige Tider været spredte over Landet, og hvert af dem søgte at have sine Særegenheder, der snart skyldtes det stedlige Ler, snart Traditioner efter en eller anden toneangivende Kunstner, der grundede Værkstedet eller en Tid lang arbejdede i det. Hertil kommer, at der i Japan er drevet og i vore Dage i stedse højere Grad drives det største Misbrug med de Kunstner- Signaturer, der, meget betegnende for den individualistiske japanske Keramik i Modsætning til Kinas upersonlige, er traadte i Stedet for de kinesiske Kejseres nien hao. Dette Misbrug har naturligvis i mang- foldige Tilfælde et falsknerisk Øjemed; men i andre Tilfælde skyldes det blot den ogsaa fra Kina kendte Uskik, at man af Ærbødighed for de gamle Mestre kopierer deres Mærker samtidig med at kopiere deres Arbejder, og desuden er de gamle Stemplers Benyttelse undertiden for saa vidt legitim, som den kan være berettiget for en Descendent, der bærer samme Navn, som Ahnen. De japanske Pottemagerarbejder er jo iovrig, som allerede foran sagt, langt fra altid forsynede med Kunstner-, Værksteds- eller Stednavn. I mange Tilfælde maa den ja- panske Kender skønne om Varen efter selve dens Væsen. I det Øjemed undersøger han Massens Haardhed og Vægt, Maaden paa hvilken Stykket er formet og navnlig dets Fod. Japanske Værker om Keramik, af hvilke det i Europa bekendteste er Ninagawa Noritane’s (Tökyö 1876—1880),