Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
bringer altid Side om Side med en almindelig Afbildning af Karret en
Afbildning af dets Fod set fra Undersiden, hvor der er Spor af dets
Fremstillingsmaade. For de fine Buelinjer, der under forskellige For-
skydninger samler sig om et Punkt paa Undersiden af det Kar, som
Pottemageren ved Hjælp af en Traadslynge (sjældnere en Spatel) af-
skærer fra Skiven, medens denne endnu roterer, har den japanske Ken-
der Betegnelsen itokiri, og af denne lille simple Ting kan han udlæse
meget. Den er ham endog i enkelte Tilfælde det samme værd som en
bekendt Mesters Signatur*).
Medens Japanerne ikke skyer at gøre sig til Falsknere, naar det
gælder om at fremstille, skuffende Efterligninger af de gamle Mestres
Arbejder, er der ét, de ikke forfalsker, ja end ikke skjuler. Det er den
Revne, det Skaar eller anden Defekt, som ethvert Stykke Keramik
altid er udsat for at faa. I Europa gør man alt for at restaurere sligt saa-
ledes, at det ikke kan ses. I Japan søger man at gøre en Skønhed mere
af Manglen, idet man fylder Skaaret eller Revnen med en bindende,
udfyldende Masse og dækker denne med Guldlak. Selv Stykker, der er
knuste og skulde synes uigenkaldelig fortabte, gaar jævnlig næsten for-
skønnede ud af denne Proces, der kan lægge ligesom et Spind af gyldne
fraade over dem. Der gives maaske ikke et mere siaaende Bevis end
saadanne Restaureringer paa Japanernes raffinerede Evne til at gøre
alting æsthetisk tillokkende.
Sluttelig Mærkerne. Til det kinesiske nien hao (der i allehaande Ming-
Former falskelig findes anbragt paa meget japansk Porcellæn lige fra ca.
1700 til vore Dage) svarer det japanske nengo, et Navn, hvormed en
kejserlig Regeringstid eller en Del af samme betegnes. Det bedste Værk
om japansk Tidsregning, det eneste, der muliggør kronologiske Sammen-
ligninger Aar for Aar, Maaned for Maaned, ja Dag for Dag, skyldes
Danskeren William Bramsen og bærer Titlen »Japanese chronological
tables« (Tokyo, 1880). I Kümmel’s »Kunstgewerbe in Japan« (p. 174—75)
findes en efter det benyttede Antal Streger ordnet Tabel over de i nengö’-
erne forekommende Skrifttegn, ved Hjælp af hvilken man vil kunne læse
sig til disses Betydning. Sammesteds (p. 176—81) en alfabetisk ordnet
^en^ö-Fortegnelse med de dertil svarende europæiske Aarstal. Chaffers
(Marks and monograms) og ligesaa Bowes (Japanese marks and seals)
) Med fælles Udgangspunkt ved Fodranden svinger itokiri’s Buelinjer enten —
som Urviseren — hojre om og kaldes da honilokiri eller — modsat Urviseren
venstre om og kaldes da karamonoitokiri. Det sidstnævnte Bueslag har Ord
lor at være kinesisk og koreansk, medens det førstnævnte gælder for kun at
'ære japansk. Slet saa enkelt er Forholdet dog næppe.