Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

203 bringer altid Side om Side med en almindelig Afbildning af Karret en Afbildning af dets Fod set fra Undersiden, hvor der er Spor af dets Fremstillingsmaade. For de fine Buelinjer, der under forskellige For- skydninger samler sig om et Punkt paa Undersiden af det Kar, som Pottemageren ved Hjælp af en Traadslynge (sjældnere en Spatel) af- skærer fra Skiven, medens denne endnu roterer, har den japanske Ken- der Betegnelsen itokiri, og af denne lille simple Ting kan han udlæse meget. Den er ham endog i enkelte Tilfælde det samme værd som en bekendt Mesters Signatur*). Medens Japanerne ikke skyer at gøre sig til Falsknere, naar det gælder om at fremstille, skuffende Efterligninger af de gamle Mestres Arbejder, er der ét, de ikke forfalsker, ja end ikke skjuler. Det er den Revne, det Skaar eller anden Defekt, som ethvert Stykke Keramik altid er udsat for at faa. I Europa gør man alt for at restaurere sligt saa- ledes, at det ikke kan ses. I Japan søger man at gøre en Skønhed mere af Manglen, idet man fylder Skaaret eller Revnen med en bindende, udfyldende Masse og dækker denne med Guldlak. Selv Stykker, der er knuste og skulde synes uigenkaldelig fortabte, gaar jævnlig næsten for- skønnede ud af denne Proces, der kan lægge ligesom et Spind af gyldne fraade over dem. Der gives maaske ikke et mere siaaende Bevis end saadanne Restaureringer paa Japanernes raffinerede Evne til at gøre alting æsthetisk tillokkende. Sluttelig Mærkerne. Til det kinesiske nien hao (der i allehaande Ming- Former falskelig findes anbragt paa meget japansk Porcellæn lige fra ca. 1700 til vore Dage) svarer det japanske nengo, et Navn, hvormed en kejserlig Regeringstid eller en Del af samme betegnes. Det bedste Værk om japansk Tidsregning, det eneste, der muliggør kronologiske Sammen- ligninger Aar for Aar, Maaned for Maaned, ja Dag for Dag, skyldes Danskeren William Bramsen og bærer Titlen »Japanese chronological tables« (Tokyo, 1880). I Kümmel’s »Kunstgewerbe in Japan« (p. 174—75) findes en efter det benyttede Antal Streger ordnet Tabel over de i nengö’- erne forekommende Skrifttegn, ved Hjælp af hvilken man vil kunne læse sig til disses Betydning. Sammesteds (p. 176—81) en alfabetisk ordnet ^en^ö-Fortegnelse med de dertil svarende europæiske Aarstal. Chaffers (Marks and monograms) og ligesaa Bowes (Japanese marks and seals) ) Med fælles Udgangspunkt ved Fodranden svinger itokiri’s Buelinjer enten — som Urviseren — hojre om og kaldes da honilokiri eller — modsat Urviseren venstre om og kaldes da karamonoitokiri. Det sidstnævnte Bueslag har Ord lor at være kinesisk og koreansk, medens det førstnævnte gælder for kun at 'ære japansk. Slet saa enkelt er Forholdet dog næppe.