Lærebog For Førere Af Motorkøretøjer I Danmark
Særlig Med Henblik Paa Forberedelse Til Førerprøver
Forfatter: M. A. A. P. Christiansen, L. A. Damm
År: 1927
Forlag: Nyt Nordisk Forlag - Arnold Busck
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 132
UDK: 629.113 lær
2den Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
d. v. s. det store Tryk opstaar ikke i samme Øjeblik, som Gnisten springer.
Stempelet kan altsaa faa Tid til at bevæge sig et Stykke opad eller nedad
i Cylinderen fra det Øjeblik, Gnisten springer, og til Eksplosionstrykket
opstaar.
Det er imidlertid meget smaa Tider, der her er Tale om. Tænker vi os
f. Eks., at en Motor gør 1200 Omdrejninger i Minuttet, svarer dette til
20 Omdrejninger i et Sekund. I den Tid gaar et Stempel altsaa 20 Gange
op og ned, saa at der til et Stempelslag kun medgaar 1/40 Sekund. Indstillin-
gen fra høj til lav Tænding drejer sig om ca. 1/e af denne Tid, hvilket vil sige,
at Gnisten ved høj Tænding springen ca, 1/240 Sekund tidligere end ved lav
Tænding. Da det er saa smaa Tider, vi arbejder med her, vil det forstaas,
at det i denne Forbindelse er rigtigt at regne med, at der forløber en vis
Tid fra det Øjeblik, Gnisten springer, til Eksplosionstrykket har udviklet sig.
Det fulde Eksplosionstryk maa ikke naas, førend Krumtapbugten har
passeret sin øverste Stilling (Dødpunktet); thi hvis dette sker, vil Stempelets
Bevægelse blive hæmmet, og der vil gaa Kraft tabt. Langsom Kørsel paa
tidlig (høj) Tænding vil derfor tilsidst medføre, at Motoren gaar i Staa.
At Tændingen er for høj, giver sig til Kende ved en bankende eller hamrende
Lyd i Motoren.
Den ved Eksplosionen udviklede Kraft vil paa den anden Side heller
ikke blive helt udnyttet, hvis man kører- paa saa sen (lav) Tænding, at
Stempelet er kommet et større Stykke ned i Cylinderen, forinden hele Gas-
mængden er bleven antændt, idet Gassen i saa Fald ikke faar Lejlighed til
at trykke mod Stempelet under hele Eksplosionsslaget.
Det vil saaledes forstaas, at Gnisten, naar Motoren gaar hurtig rundt,
skal springe allerede under Stempelets Bevægelse opad; thi naar Stempelet
bevæger sig med stor Hastighed i Cylinderen, vil det kunne naa at passere
et Stykke forbi Dødpunktet i Tiden mellem Gnist og Eksplosionstryk. Man
skal altsaa ved stort Omdrejningstal have »tidlig Tænding«.
Hvis Motorens Omdrejningstal er ringe, bevæger Stempelet sig lang-
somt og kan ikke tilbagelægge ret lang Vej i Cylinderen i Tiden mellem
Gnist og Eksplosionstryk, og man maa derfor sørge for, at Gnisten ikke
springer, førend Stempelet er kommet helt op i Dødpunktstillingen, d. v. s.
man skal have sen Tænding. I Særdeleshed ved Motorens Start er det vig-
tigt at erindre dette; thi en Forglemmelse heraf vil have til Følge, at Eks-
plosionstrykket indtræffer paa Stempelets Vej opad i Cylinderen. Dette Eks-
plosionstryk driver Stemplet nedad igen, forinden Dødpunktet er passeret,
og Motoren gaar den gale Vej rundt. Resultatet er en brækket Arm eller
et ødelagt Selvstarteanlæg.
Udstødning: Stempelet har efter at være drevet ned i Eksplosionsslaget
passeret den nederste Dødpunktstilling og er nu atter paa Vej opad i Cy-