Lærebog For Førere Af Motorkøretøjer I Danmark
Særlig Med Henblik Paa Forberedelse Til Førerprøver

59 frembringe elektrisk Strøm. Denne Strøm gaar fra Dynamoen dels til In- duktionsspolen, dels til Akkumulatorbatteriet. Dynamoen har altsaa nu over- taget Akkumulatorbatteriets Opgave, hvad Tændingen angaar, og tilfører yderligere Akkumulatoren Elektricitet som Erstatning for den Elektricitets- mængde, som blev brugt af Startemotoren ved Starten. Dette giver sig syn- ligt Udslag paa Amperemeteret, idet dettes Naal nu svinger paa Opladning. Lysanlæget er en Del af det elektriske Anlæg og omtales derfor her, selv om det ikke hører til Motoranlæget. Af Plan 3 ses at der tilføres Lysanlæget Strøm gennem Lyskontakten Lysanlæget Lk. Denne Strøm kan enten tages helt fra Dynamoen eller dels fra denne og Pl. 3 og H. fra Akkumulatorbatteriet, afhængig af dettes Opladningsgrad. Fra Lyskontakten Lk udgaar der en Ledning til Baglygten og en anden Ledning, der senere deler sig til de 2 Forlygter. Det ses endvidere, at Strømmen til Forlygterne enten kan gaa gennem en lige Traad eller gennem en bugtet Traad Lm, Lampemodstanden. Naar Strømmen gaar gennem Lampe- modstanden, kan der ikke tilføres Lygterne saa megen Elektricitet som naar Strømmen til Forlygterne gaar gennem den lige Traad, og FøIgen heraf bliver, at Glødetraaden i Lamperne opvarmes mindre stærkt, hvilket atter bevirker, at Lysstyrken nedsættes. Paa denne Maade kan man for- mindske f Eks en 25 Lys Lampes Lysstyrke til den for Bykørsel fastsatte Lysstyrke af 8Normallys. Lyskontakten er saaledes indrettet, at Baglygten altid er tændt, naar Forlygterne er tændte. Plan 11 Fig 4 viser et Snit igennem en Lygte. Man ser Hulspejlet, der bagtil har en Udboring for den i et Rør i Lygtens Bagvæg forskydelig an- brite Lampeindfatning, hvori Lampen indsættes. Lampeindfatningen har paa Siden en Forstærkning, der indvendig er skrueskaaren for Indstillingsskruen, • etrol Ladtil i Lygten Mellem Forstærkningen paa Lampeindtat- ningen, og Lygtens Bagveg r indskudt en Fieder. Naar man dreier stillingsskruen, vil Lampeindfatningen skydes frem eller tilbage, d.v.s. at Glødetraade i den i Lampeindfatningen anbragte Glødelampe vil nærme sig til eller fjerne sig fra Hulspejlets Bagvæg. , i t Fig 13 viser Lyskeglens Form for forskellige Stillinger af Lampens C F iset Beliggenheden af Hulspejlets Brændpunkt. G er Gladetri Clark. Naar O star nøjagtig i F (Fig. 1), vil en Straale, der Lampe Ind mod Pkt A kastes tilbage parallelt med Lygtens Akse. Del samme kastes Tdfældet med den Straale, der træffer Pkt. B. Der fremkommer vil være t samlet I vsbundt af parallele Straaler. Hvis Glødetraaden staar saaledeset a - 2) vil Straalerne ikke kastes ud parallelt med bagved Brændpunktet (Fié vil derfor blive blændet af Straalerne fra A' Aksen, men 8 ISA stærkt nedad eller anbringer en Skærm foran medmindre man drejer Lygten start neu Lygtens øverste Halvdel.