Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

10 Ved Godsvognene bestaar Vognkassen af lodrette Støtter af Træ med indvendig Beklædning af vandrette i hinanden falsede Brædder. Vognkassen kan foroven være forsynet med Tag, lukkede Godsvogne, eller mangle et saadant, aabne Godsvogne. Hvor Vognene ere byg- gede med specielle Transporter for Øje, som f. Eks. af Kød, Fisk, 01 eller lignende, de saakaldte Afkølingsvogne, findes dobbelt Beklæd- ning; hver Beklædning bestaar af flere Lag (bl. a. af Asbest), og Hul- rummet imellem dem er ikke, som ved Personvognene, udfyldt. Vogne Litra Ik og Is ere forsynede med Iskasser, saaledes at Tem- peraturen af Luften i Vognens Indre om Sommeren kan holdes passende lav; Ik-Vognene have desuden et særligt Ventilations- system. Ved 2-akslede Vogne og Truckkupévogne er Vogn kasse for sig og Undervogn, hvortil den er fastgjort, for sig. Ved Truckinder- gangsvogne er derimod-Vognkassens Bund og Undervognen sammen- byggede til eet Hele. Med Hensyn til den nærmere Indretning af Vognkassen hen- vises til »Fortegnelsen over Driftsmateriellet«. 2. Vognrammen. Vognrammen er skematisk fremstillet i Fig. i og bestaar i det væsentlige af: De udvendige Længdedragere a, en paa hver Side af Vognen, Bufferplankerne b ved hver sin Ende af Vognen, Tværstykkerne c, der forbinde Længdedragerne, de 4 Diagonaler d og de indvendige Længdedragere e. Endvidere findes der 4 Bolte /, der forbinde Bufferplankerne og Tværstykkerne. I Figurerne ere de udvendige Længdedragere tænkte at være af I-Jern, de øvrige Stykker, undtagen Boltene, af Træ. Denne Konstruktion er anvendt ved 2-akslede Personvogne, medens derimod ved Godsvognene alle Vogn- rammens Dele ere af Jern. Der findes dog en Del ældre Vogne af alle Arter, hvis Vognrammer ere helt af Træ. Truckvognenes Vognramme afviger i Hovedsagen fra den 2-akslede Vogns ved sin større Længde, der nødvendiggør flere Tværafstivninger c (Fig. 1), samt den saakaldte »Armeringsom bestaar af 2 Rundjernsstænger, der — fastgjorte hver til sin af Vognrammens Ender — sammen med Længdedrageren danne en ligebenet Trekant, hvis nedadvendende Vinkelspids, i hvilken Skraastængerne mødes, er afstivet mod Længdedrageren ved Hjælp af en Støtte, der er skrue- skaaren i den nederste Ende og forsynet med Møttrikker, saaledes at dens Længde kan varieres alt efter den ønskede Grad af Længdedragerens Stivhed overfor Bøj- ning. Ved nogle Vogne findes en trapezformet Armering med to Støtter.