Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg
År: 1908
Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 62
UDK: 6625.2 Vej
De Danske Statsbaner. Maskinafdelingen.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
til Hjulene tjene Fjedrene p (Fig. 25), medens Indstillingen af
Bremseklodserne, efterhaanden som de slides, sker ved Hjælp af
Møttrikkerne paa de skrueskaarne Ender af Tryk- og Trækstængerne
paa begge Sider af Traverserne m.
Ved en Del ældre Vogne findes en Bremse afen noget anden Konstruktion,
den saakaldte Tandstangsbremse. Den afviger fra den foran beskrevne Konstruk-
tion derved, at der i Stedet for Skruen a findes en Aksel, paa hvilken der for-
neden under Vognrammen er anbragt et Tandhjul, og at Trækstangen g er for-
synet med Tænder, i hvilke Tandhjulet griber ind. Drejes Bremsesvinget b, vil
Trækstangen (Tandstangen) altsaa bevæges frem eller tilbage.
c. Den automatiske Vakuumbremse indeholder følgende Hoveddele,
der findes anbragte paa hver Vogn:
1. Bremseledningen med tilhørende Vakuumkoblinger,
2. Vakuumcylinderen med Kugleventil og Vakuumbeholder,
3. Vagtstangsforbindelserne mellem Vakuumcylinder og Bremse-
klodser, og endvidere paa Personvognene:
4. Nødbremsetrækkene med tilhørende Ventil og Signal.
5. Desuden er der i Bremsekupeerne i Person-, Post- og
Rejsegodsvogne anbragt Konduktørventiler og yderligere en
Luftklap i alle Postrum samt Bremsehuse saavel i Person-
vogne som i de med Vakuumbremse udstyrede Godsvogne.
Endelig findes der i det ene Forrum i nyere Indergangsvogne
Bremsehaner med tilhørende Vakuummeter.
6. Bremseledningen eller Vakuumledningen er anbragt under
Vognene og bestaar af Jernrør (med ind- og udvendige Diametre
henholdsvis 39 og 48 mm.). Ved hver Vognende er Ledningen
forsynet med en å to Opstandere b (Fig. 28), som bære en Halv-
bøjning, hvortil Vakuumkoblingen er befæstet.
Vakuumkoblingerne bestaa af en Koblingsslange af Gummi
med en indvendig Staaltraadsspiral. Slangens ene Ende er ved
Hjælp af en Spændering fastgjort paa Ledningens Opstander. Den
anden Ende er forsynet med et Mundstykke; der ligeledes er fast-
gjort ved en Spændering. I Fig. 27 er vist to sammenkoblede
Mundstykker, i øverste Billede et Snit gennem dem. Sammen-
koblingen udføres ved at lægge Mundstykkerne, der ere forsynede
med Styreflige, sammen med Aabningerne mod hinanden, og der-
efter dreje dem omtrent en kvart Omgang. En Næse a paa hvert
af Mundstykkerne danner Stopper for Drejningen, og Vægten af
Mundstykkerne og Slangerne tjener til at holde dem i den rette
indbyrdes Stilling. Omvendt adskilles Mundstykkerne ved at dreje
dem saa langt i modsat Retning, at de kunne fjernes fra hinanden.