Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

Fra Akslen c overføres Bevægelsen til Bremseklodserne paa samme Maade som ved Skruebremserne. Ved Vogne, der ere forsynede saavel med automatisk Vakuumbremse som med Skruebremse, er Bremsearmen a forbunden saaledes med Akslen c, at Stemplet ikke bevæges, naar Skruebremsen anvendes, og omvendt kan Vakuum- bremsen anvendes, uden at Skruebremsens Trækstang g bevæger sig. Naar der er samme Lufttryk paa begge Sider af Stemplet i Vakuumcylinderen, vil dette altid være i sin nederste Stilling dels paa Grund af sin. Egenvægt og dels paa Grund af en Kontravægt k, der er anbragt paa Akslen c. Paa Lokomotivet er Vakuumledningen i Forbindelse med to Ejeklorer, en større og en mindre. Ejektorerne ere Apparater, ved Hjælp af hvilke Lokomotivføreren er i Stand til at suge Luften ud af Vakuumledningen, naar der sættes Damp til dem. Desuden findes paa Lokomotivet en Lufthave, ved Hjælp af hvilken Lokomo- tivføreren kan lukke Luft ind i Vakuumledningen. Paa alle nyere Lokomotiver ere de to Ejektorer forenede til en Dobbeltejektor, der tillige indeholder Lufthanen. Dobbeltejektoren er forsynet med et Haandtag, der har 3 Hovedstillinger. Ved den ene Yderstilling er der Adgang for Dampen til den store Ejektor, og ved den anden er der Adgang for Luften gennem Lufthanen til Vakuumledningen. I Mellemstillingen er hverken den store Ejektor eller Lufthanen i Virksomhed. Den lille Ejektor har sin særlige Damphane, hvorved den sættes i eller ud af Virksomhed. Bremsens Virkemaade er følgende: Forinden et med automatisk Vakuumbrems^ forsynet Tog afgaar fra en Station, sætter Lokomotivføreren Ejektorerne i Virk- somhed og tilvejebringer derved en Luftfortynding saavel i Vakuum- ledningen som i Vakuumbeholderne og paa begge Sider af Stemp- lerne i Vakuumcylindrene. Ved denne Luftsu^nina; aabner Kugleventilen for de to Kanaler c og d (se Fig. 30), der føre til Cylinderrummene under og over