Vejledning i Kendskab til det rullende Materiel og de elektriske Belysningsanlæg

År: 1908

Forlag: Nielsen og Lydiche (Axel Simmelkiær)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 62

UDK: 6625.2 Vej

De Danske Statsbaner. Maskinafdelingen.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 68 Forrige Næste
34 Bremsehanerne ere bestemte til Brug for Togpersonalet saavel ved Afholdelse af Vakuumprøverne, naar en Indergangsvogn er Togets bageste Vogn, og der altsaa ikke findes en Bremsekupé med Konduktørventil bag i Toget, som til Bremsning i Nødstilfælde. d. Medens Sverrig og Norge benytte Vakuumbremsen ligesom Danmark (det bemærkes, at Koblingsmundstykkerne dog ere forskellige), er den i de sydlige Lande mest udbredte Bremse Trykluftbremsen. Af Trykluftbremser anvender Preussen Westinghousebremsen, Mecklenburg Schleiferbremsen. Trylduftbremserne bestaa — analogt med Vakuumbremsen — i Hovedtræk- kene af følgende Dele: 1. Bremseledningen med tilhørende Koblinger, 2. Bremsecy linder en med Funktionsventil og Luftbeholder, 3. Vagtstangsforbindelserne mellem Bremsecylinder og Bremseklodser, og endvidere paa Personvognene: 4. Nødbremsetrækkene med tilhørende Ventil og Signal. 5. Desuden findes i Bremsekupeer Bremsehaner til Brug for Togpersonalet. Bremsens Virkemaade er i Hovedsagen følgende: Ved Hjælp af en paa Lokomotivet anbragt, ved Damp dreven Luftpumpe frembringes der Lufttryk i Hovedledningen, der findes under alle Vognene i Togets hele Længde. Hovedledningen staar gennem Funktionsventilerne i Forbindelse med Luftbeholderne underVognene. Naar Trykket i Ledning og Beholdere er ca. 5 At- mosfærer, er Bremsen klar til Anvendelse. Bremsning sker, naar Lokomotivføreren gennem sin Bremseventil (eller andre ved Træk i Nødbremsen eller ved Hjælp af en Konduktørventil) sætter Hovedledningen i Forbindelse med den fri Luft, saaledes at den sammentrykkede Luft slipper ud af Ledningen. Den derved frem- komne Trykformindskelse i Ledningen bevirker, at Funktionsventilerne aabne Adgang til Bremsecylindrene for Trykluften fra Beholderne (ved hurtig Bremsning tillige fra Hovedledningen). Trykluften virker nu paa Stemplerne, hvis Bevægelse paa lignende Maade som ved Vakuumbremsen gennem Stangforbindelser over- føres til Bremseklodserne. Paa Opstanderne ved hver Vognende er anbragt en Afspærringshane, hvorved en Vogns Ledning (med Beholdere) kan afspærres fra den fri Luft, hvad £. Eks. er ønskeligt, naar en Vogn skal frakobles et Tog og bortrangeres. Ligesom ved Vakuumbremsen findes en Ventil til Udligning af Bremsen, naar Vognene skulle udrangeres af Toget. Ved Indstilling af Bremseklodserne kan Bremsestemplets Vandring kontrolleres ved Hjælp af en Viser, der peger paa en inddelt Bue ved Vognkassens Under- kant. Viseren sidder paa en Aksel, der ved Vinkelarme og Vægtstænger staar j Forbindelse med Bremsecylinderens Stempelstang. Forskellen mellem de forskellige Arter Trykluftbremser ligger væsentligst i den nævnte Funktionsventils Konstruktion, medens den øvrige Indretning er saa godt som ens. Paa de af Statsbanernes Vogne, der løbe i den internationale Persontrafik og ere forsynede med baade Vakuum- og Trykluftbremse, ere Nødbremseventilerne for de to Systemer sammenbyggede til een Nødbremsehane, anbragt oppe paa Vogntaget ved den ene Endevæg, og Nødbremsetrækkene ere fælles. Ligeledes ere alle Vægtstangsforbindelserne mellem Bremsecylindre og Bremseklodser fælles.