F. L. Smidth & Co. 1882-1922

Søn i Maskinlære hos Maskinfabrikant A. F. Berg i Randers. Hurtigt vaagnede Interessen hos den unge Smidth for den Gerning, han saa^ ledes ved en Tilfældighed var kommen ind i. Hos Berg stod Frederik Smidth i Lære i éVa Aar, og efter endt Læretid drog han i Marts 1871 til København for at søge videre Uch dannelse. Han arbejdede i denne Hensigt først som Svend og be* søgte derefter i V2 Aar, nemlig fra August 1872 til Februar 1873 Den Polytekniske Læreanstalt, hvor han tog Undervisning i nogle tekniske Fag samt i Maskintegning og Maskinkonstruktion. Han boede den^ gang i et af de smaa Huse, som fandtes paa den nu nedrevne Vold omtrent ud for Gothersgade. Det var ikke i den Hensigt at tage nogen egentlig Eksamen fra Læreanstalten, at han studerede ved denne. »Det Tekniske Selskabs Skole«, der var blevet oprettet i 1843 og først 1876 ved en Sammenslutning med en bestaaende mindre, teknisk Undervisningsskole fik sin nuværende Form, var saa ny, at Under* visningsfagenes Antal endnu var ret begrænset, og for at supplere det Stof, som man kunde erhverve Kendskab til paa »Teknisk Skole«, var det derfor nødvendigt at søge andre Steder hen. Det var saaledes muligt at faa Adgang til at deltage i Tegneøvelserne paa Læreanstalt ten, selv om man ikke tilsigtede at tage nogen endelig Eksamen der* fra. Var det teoretiske Grundlag ved Undervisningen paa Lærean* stalten end fyldestgørende, saa savnede man maaske nok i nogen Grad Blikket £or, af hvilken Betydning det var at give de unge IncU sigt ogsaa i de Problemer, som det praktiske Liv frembød. Ingeniør Smidth var i høj Grad en »selfmade« Mand, idet han havde valgt sin Uddannelse i Overensstemmelse med sine Anlæg og Interesser, og i sin Ungdom havde han ikke mistet Evnen til at tænke selvstændigt og paa egen Haand. Han var kort sagt i Besiddelse a£ Initiativ, det, som alt for ofte tilsættes af Folk, der tilbringer en stor Del af deres Tid paa Skolebænken og senere paa een Gang omdannes fra modtagende til ydende. Som alle Mennesker, der overhovedet kan tænke, havde Smidth sine Teorier og byggede disse dels paa, hvad han havde lært — Matematik og Fysik —, og dels paa egen Tænk^ ning. Hertil kom en levende Interesse for alt, hvad han mødte, og 10