Automobilbetragtninger

28 ARNOLD CHRISTENSEN hjulet i Motoren. Er det nu ikke en ægte Yan* kee*Maade at spare Vægt paa! Svinghjulet maa nødvendigvis have en vis Vægt. Magneten maa ogsaa have en vis Vægt. Well! Saa lader vi Magneten være Svinghjul. Hvem anden i Alverden end netop end Yankee kan faa en saadan Ide — og føre den ud i Praksis? Vi har altsaa nu en sejstenpolet Vekselstrøms* maskine, der giver to og tredive skiftevis posi* five og negative Strømstød ved hver Omdrep ning. Disse Strømstød skal vi bruge til Tæn# dingen af Benzingassen i det Øjeblik, Stemplerne er i Top eller lidt før. Hvad gør vi saa? Spørg en Tysker! Han vil svare dem: »Vi anbringer en Anord# ning, der i de Øjeblikke Strømstødene har Mak* simum af Intensitet, afbryder den primære Strøm og derved i en Sekundærrulle indukserer den nødvendige højspændte Strøm.« Men hvad gør Ford? Han siger: »Skidt med det! Vi lader, som om det er ensrettet Strøm, og bruger den simpelthen i en Induktionsrulle med almindelig Hammerafbryder.« »Men, du milde Himmel!« raaber Tyskeren. »Ved De af, hvad det vil føre til? Ved De, at De det ene Sekund vil faa een Gnist, det andet fire Gnister og det tredie Sekund maaske halv# anden Gnist? Og at disse Gnister vil komme snart lidt før og snart lidt efter det Tidspunkt, de skulde komme, og at Motoren maaske hun#