Automobilbetragtninger

30 ARNOLD CHRISTENSEN Dusinet, eller saadan noget lignende, at forny. Forakslen er smuk, set med en Konstruktørs Øje, og Materialet er uforligneligt. Hjulene er normale, men de har ikke aftagelige Fælge. Knak der et Dæk, kan man jo lægge et nyt paa, hvis man gider. Ellers kører man bare videre. Skulde der saa knække et eller andet, er Ulykken end* da ikke saa forfærdelig, der er ikke saa langt til den nærmeste dealer, og en ny Aksel eller et nyt Leje koster kun en Bagatel. Hvad Karosseriet angaar, da er det naturlig# vis ikke polstret med Laklæder i Farve efter Køberens Smag. Der er endog somme, der har Frækhed nok til at sammenligne det med en stor Sardindaase. Saa galt er det imidlerlid ikke, men man maa ikke glemme, at »Ford« aldeles ikke gør Fordring paa at være en Luksusvogn, og at alle dens Dele maa udføres med den uhyre Massefabrikation for Øje. Vi løfter Motordækslet og kigger ind. Det er ikke noget skønt Syn. Raat afpudset Støbe# jern og standsede Blikpladerer Hovedindtrykket; men en Teknikers øvede Øje opdager hurtig den maalbevidste, til Tider geniale Konstruktion. Overalt finder vi Udtryk for Yankeeens Tanke# gang: Naar bare den og den Del svarer til sit Formaal, naar blot den er stærk og billig, saa er Udseendet af underordnet Betydning. Vi starter Motoren, hvad der gaar let for sig, hvis det ikke er for koldt eller Olien £or tyk.