Automobilbetragtninger

AUTOMOBILBETRAGTNINGER 31 Den gaar ikke absolut uhørligt, men den har en rolig, determineret Gang. Vi sætter os op og træder Gearpedalen ned.' Tandhjulene synger en ret høj Sang, men i samme Øjeblik vi slipper Pedalen, saa Vognen kommer paa højt Gear, bliver den lydløs. Er Motoren i Orden, gaar Vognen saa stille, at vi hører de smaa Fjedre spille paa Tændspolerne. Fra Differentialen kommer ikke en Lyd. Dens Tandhjul er saa matematisk nøjagtigt udfræsede, at man ikke aner deres Eksistens. Vi naar en Bakke og aabner noget for Gas# spjældet. Det giver næsten et Ryk i Vognen frem* efter. Det suser i Karburatoren, de store Cylin# dre tager fat, og op ad Bakken gaar det med en Villighed og en Kraft, man ikke kender hos europæiske Vogne. Men nu bliver Vejen daarligere, og »Ford« begynder at vise en af sine mindre gode Egen# skaber. Vi er kun to i Vognen, og den hopper lidt vel rigeligt paa den haarde Vej. Motordæks* let klaprer lidt, Lukketøjet er jo ikke saa fint, og det samme gælder Dørene. Fik vi blot tre Personer til op i Vognen, saaledes at den fik fuld Last, blev alting straks bedre. Og saadan maa det jo være: »Ford« er en meget let Vogn, og skal alligevel kunne bære en ret svær Last. Dens Fjedre bliver derfor for stive, naar der kun er en eller to ombord, thi selve Karosse# riet vejer ikke stort.