Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

107 gerne fra I til II, fra II til III og fra III til I findes ved geometrisk at subtrahere Vektor I fra Vektor II o. s. v., dette giver de lige lange Vektorer o—a, o—b og o—c. Af Figuren faas o—a = 2 • o—II cos 30° eller: o—II — Spændingen mellem en Faseviklings Klemmer = Liniespændingen divideret med /3. Oftest forbindes Drejestrømgeneratorernes Fasevik- linger i Stjerne, idet man derved under normale Forhold og ved en given Liniespænding kommer til at arbejde med lavere Spændinger i Generatoren, end hvis der anvendtes Trekantsforbindelse. 20. Transformatorer. Transformatorer er Apparater, der benyttes til at omsætte Vekselstrøm-Energi af en vis Spænding til Vekselstrøm-Energi af en anden Spænding. Jo større en Strøms Spænding er, desto mindre bliver den Strømstyrke, der svarer til en vis Energimængde. Ved elektriske Kraftoverføringer paa lang Afstand vælger man derfor — jfr. Stykke 1 — en høj Driftsspænding, hvorved man bliver i Stand til at benytte Ledninger af et forholdsvis lille Tværsnit, uden at disses Opvarmning eller det procentvise Spændingstab bliver for stort. Ved Forbrugsstederne er det imidlertid i de fleste Tilfælde bekvemmest at have lavspændt Strøm; i alminde- lige Husinstallationer vil det saaledes være praktisk uigennemførlig, og forbunden med Fare, at benytte høj- spændt Strøm. Man anbringer derfor i Nærheden af Forbrugsstederne Transformatorer, der modtager den højspændte Strøm fra Generatorstationen og omsætter Strømmen til lav- spændt Strøm, der igennem de saakaldte Lavspændings- ledninger føres til Forbrugsstederne. Med Hensyn til de forskellige Fordelingssystemer henvises til et senere Afsnit af Bogen. Det ses af det ovenanførte, hvilken overordentlig stor Betydning Transformatorerne har, og det er af Vigtig- hed, at Transformatorerne er Apparater af enkel Kon- struktion og høj Virkningsgrad samt, at de ikke kræver nogen væsentlig Pasning. Foruden til at formindske Spændingen kan man be- nytte Transformatorer til at forhøje Spændingen og i det hele taget tilOmsætning i et hvilket som helst Forhold. I sin simpleste Form bestaar Transformatoren af en Jærnring J (Fig. 99), paa hvilken der er anbragt to vel isolerede Beviklinger, nemlig den primære Bevikling P,