Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

18 Vi gaa herefter over til at undersøge hvorledes en Vekselstrøm forløber i en Ledning, hvori der optræder saakaldt induktiv Modstand, det vil sige Modstand, hvori der findes Selvinduktion. Lad os antage, at der gennem Ledningen mellem Klemmerne a og b, Fig. 8, strømmer en Vekselstrøm, bestemt ved den tegnede resulterende Spændingskurve, med hvilken Strømkurven jo er i Fase, at Ledningens samlede ohmske Modstand er m Ohm, og at Ledningen paa Midten er viklet til en Solenoide, der jfr. Afsnit 16 i Bogens 1ste Del særlig giver Anledning til Selvinduk- tion. Af nævnte Afsnit vil man tillige se, at Selvinduk- tionen er en Følge af det af Strømmen frembragte Magnetfelt, og idet vi til en Begyndelse forudsætte, at der ikke findes Jern i Solenoiden, vil Antallet af de Kraftlinier, Strømmen frembringer, i hvert Øjeblik være proportionalt med det i samme Øjeblik tilstedeværende Antal Amperevindinger, altsaa være proportionalt med den øjeblikkelige Strømstyrke Endvidere ses det, at den elektromotoriske Kraft, der frembringes af Selv- induktionen, er proportional med Ændringerne pr. Se- kund af Kraftlinieantallet, og den er saaledes ogsaa