Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

19 proportional med Ændringerne pr. Sekund af Strøm- styrken, det vil sige, den elektromotoriske Kraft, Ei? der hidrører fra Selvinduktionen, kan numerisk udtrykkes ved: Ej = L x Strømændringen pr. Sekund. Om Ej’s Retning lærer Afsnit 16 i 1ste Del, at den gaar imod Strømmen, naar denne tager til og med Strømmen, naar denne tager af, det vil sige, Selvinduk- tionen virker altid hemmende paa Strømforholdene, som de vilde forløbe, hvis der ingen Selvinduktion existerede. Betragter man Udtrykket Ej — L x Strømændringen pr. Sekund, og antages Strømændringen at være 1 Ampere pr. Se- kund (lad os antage, at det foregik paa den Maade, at Strømmen (Jævnstrøm) i Løbet af 1 Sekund ganske jævnt gik fra 0 til 1 Ampere) saa vilde Ej hele dette Sekund igennem have Værdien L. Hver Solenoide har sit bestemte L, der kaldes Solenoidens Selvinduktions- koefficient, der saaledes kan defineres som den elektro- motoriske Kraft, der fremkaldes gennem Selvinduktionen, naar Strømændringen pr. Sekund er 1 Ampere. Enheden for Selvinduktionskoefficienten kaldes en »Henry«. Betragter man den resulterende Spændings Kurve, med hvilken Strømkurven jo er i Fase, i Fig. 8, vil man se, at Strømændringen pr. Sekund er størst hvor Kurven skærer Grundlinien A—B, hvorimod den i Strømkurvens Maximumspunkter er mindst, nemlig lig med Nul. Heraf følger, at den Kurve, der angiver Forløbet af den fra Selvinduktionen hidrørende elektromotoriske Kraft, maa have Nulværdier i de Øjeblikke, hvor Strømkurven har sine Maximumsværdier og Maximumsværdier, hvor Strømkurven har sine Nulværdier. Mathematiken lærer os, at Kurven under Forudsæt- ning af, at Strømkurven er en Sinoide, ogsaa maa blive en Sinoide, og af den ovenfor angivne Regel om Selv- induktionens Retning følger det herefter, at den maa have et Forløb, som den punkterede Kurve i Fig 8. Det ses, at den er forskudt nøjagtigt Vi Periode bagud for Strømkurven, eller hvis man anvendte Vektordia- grammet, vilde dens Vektor være forskudt 90 0 bagud for den resulterende Vektor (Strømvektoren). Dersom man kendte Størrelsen af Selvinduktionens Vektor (dens 2*