Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

32 Har man en Vekselstrøm-Elektromagnet eller lignende, er der i Strømkredsen baade Selvinduktion og ohmsk Modstand. Selvinduktionen, der lægger Beslag paa den wattløse Komponent, kræver som ovenfor nævnt intet Arbejde, derimod giver den ohmske Modstand et Tab ved Strømvarme; endvidere er der i Strømkredsen Hy- steresistab og Tab ved Hvirvelstrømme, og alle disse Tab maa leveres af Nyttekomponenten. Lad os som Eks. antage, at vi have en Vekselstrøm- magnet, der forsynes med en effektiv Vekselklemme- spænding paa 50 Volt, og at der til Strømvarme, Hyste- resis og Hvirvelstrømme forbruges en Effekt= 100 Watt. Man har da, idet Nyttekomponenten og Klemmespæn- dingen er i Fase: 100 = e in eller 100 = 50 • in, hvoraf in = ioo/5o = 2 Ampere. Vi antager dernæst, at der til Frembringelse af det magnetiske Vekselfelt, der i det foreliggende Tilfælde ønskes, kræves en Vek- selstrøm paa 10 Ampere, det vil sige izz = 10 Ampere. Den Strøm, i, der isaafald maa gaa gennem Elektromagnetens Vindinger, kan herefter (Fig. 18) beregnes af: 2 2 2 i — i/4 4' in = 100 + 4, hvoraf i = 1/104 = 10,198 Ampere. Ved Transformatorer, Elektro- motorer og lignende Vekselstrøm- apparater, hvor der skal holdes elektromotorisk Kredsløb igang, optræder der Selvinduktion, og Tab ved Strøm varme ganske som Den Strøm, disse Apparater forbruge ved Tomgang, kaldes Tomgangsstrøm. Der er her stadig forudsat, at Strømmen forløber efter en Sinoide og til at give den Oversigt, der tilstræbes i denne Bog, er denne Antagelse tilstrækkelig nøjagtig Det skal dog paapeges, at Strømmen, naar der optræder Jern i Apparaterne, ikke kan forløbe efter en Sinoide, selv om Klemmespæn- dingen gør det. Der er nemlig ikke Proportionalitet