Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm

54 i Grenene at dividere de fundne Strømstyrker ix, i2 og i3 hver for sig med 2,9 og multiplicere dem med 4. 9. Selvinduktion og en Vekselstrømbuelampe i Serie. Ganske paa samme Maade som en Jævnstrøm kan frembringe en Lysbue mellem to Kulspidser, kan ogsaa en Vekselstrøm gøre dette. Vekselstrømbuelampens Ind- retning og Virkemaade vil senere blive beskrevet. Her vil det være tilstrækkeligt at sige, at Spændingen imellem Kullene er noget mindre end for en Jævnstrømsbuelampe med samme Strømstyrke. For en 10 Amperes Lampe vil den være ca. 30 Volt. Vekselstrømsbuelampen kan i Praksis betragtes som induktionsfri. Vi ville nu som sidste Opgave, forinden vi gaar over til den egentlige Beskrivelse af Vekselstrømmens An- vendelse, behandle følgende Tilfælde. En Vekselstrømbuelampe paa 10 Ampere ønskes til- sluttet til et Vekselstrømnet, mellem hvis Poler, der er en Spænding af 127 Volt, æ = 50. Hvorledes kan dette udføres. Den Løsning, der ligger lige for, er den at anbringe en induktionsfri ohmsk Modstand af passende Størrelse i Serie med Lampen. Modstanden skal lægge Beslag paa 127 -4- 30 = 97 Volt og kan saaledes, da den er induktionsfri findes af 97 97 10 = eller = x = = 9,7 Q I Modstanden vil der blive et Energitab, E, der be- stemmes ved E = 10 • 97 = 970 Watt Naar man betænker, at Lampen kun udnytter 10 • 30 eller 300 Watt, vil man forstaa, at Anordningen er meget uøkonomisk, og man kan ogsaa, da man arbejder med Vekselstrøm finde en mere økonomisk Maade. Man indskyder istedetfor en induktionsfri og ret stor ohmsk Modstand en Modstand med passende Selvin- duktion og lille ohmsk Modstand. Selvinduktionen virker som tidligere vist (se Formlen Side 23) svækkende paa Strømme uden at benytte nogen Energi, og tilbage bliver da kun Tabet i den forholdsvis lille ohmske Mod- stand i den Solenoide, der anvendes, samt Tabet ved Hvirvelstrømme og Hysteresis i den lamelierede Jern- kerne, der anbringes i Solenoiden netop for at faa en lille ohmsk Modstand i denne (forholdsvis faa Vindinger). En saadan Solenoide med Jernkerne kaldes en Drbssel- spole og kan i det foreliggende Tilfælde bygges saaledes, at Energitabet i den kun beløber sig til omkring 60 Watt-