Vejledning for Elektriske Installatører
II. Vekselstrøm
Forfatter: H. Rée, F.C. Leth
År: 1909
Serie: Vejledning For Elektriske Installatører
Forlag: H. Hagerup's Forlag
Sted: København
Sider: 174
DOI: 10.48563/dtu-0000141
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
i Grenene at dividere de fundne Strømstyrker ix, i2 og
i3 hver for sig med 2,9 og multiplicere dem med 4.
9. Selvinduktion og en Vekselstrømbuelampe i Serie.
Ganske paa samme Maade som en Jævnstrøm kan
frembringe en Lysbue mellem to Kulspidser, kan ogsaa
en Vekselstrøm gøre dette. Vekselstrømbuelampens Ind-
retning og Virkemaade vil senere blive beskrevet. Her
vil det være tilstrækkeligt at sige, at Spændingen imellem
Kullene er noget mindre end for en Jævnstrømsbuelampe
med samme Strømstyrke. For en 10 Amperes Lampe
vil den være ca. 30 Volt. Vekselstrømsbuelampen kan
i Praksis betragtes som induktionsfri.
Vi ville nu som sidste Opgave, forinden vi gaar over
til den egentlige Beskrivelse af Vekselstrømmens An-
vendelse, behandle følgende Tilfælde.
En Vekselstrømbuelampe paa 10 Ampere ønskes til-
sluttet til et Vekselstrømnet, mellem hvis Poler, der er
en Spænding af 127 Volt, æ = 50.
Hvorledes kan dette udføres.
Den Løsning, der ligger lige for, er den at anbringe
en induktionsfri ohmsk Modstand af passende Størrelse
i Serie med Lampen. Modstanden skal lægge Beslag
paa 127 -4- 30 = 97 Volt og kan saaledes, da den er
induktionsfri findes af
97 97
10 = eller = x = = 9,7 Q
I Modstanden vil der blive et Energitab, E, der be-
stemmes ved
E = 10 • 97 = 970 Watt
Naar man betænker, at Lampen kun udnytter 10 • 30
eller 300 Watt, vil man forstaa, at Anordningen er meget
uøkonomisk, og man kan ogsaa, da man arbejder med
Vekselstrøm finde en mere økonomisk Maade.
Man indskyder istedetfor en induktionsfri og ret stor
ohmsk Modstand en Modstand med passende Selvin-
duktion og lille ohmsk Modstand. Selvinduktionen
virker som tidligere vist (se Formlen Side 23) svækkende
paa Strømme uden at benytte nogen Energi, og tilbage
bliver da kun Tabet i den forholdsvis lille ohmske Mod-
stand i den Solenoide, der anvendes, samt Tabet ved
Hvirvelstrømme og Hysteresis i den lamelierede Jern-
kerne, der anbringes i Solenoiden netop for at faa en
lille ohmsk Modstand i denne (forholdsvis faa Vindinger).
En saadan Solenoide med Jernkerne kaldes en Drbssel-
spole og kan i det foreliggende Tilfælde bygges saaledes,
at Energitabet i den kun beløber sig til omkring 60 Watt-