Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Cellernes vigtigste Indholdsstoffer 9 mindre Korn; altsaa sammensatte Korn. Største Længde c. 60 |x. — Ostindisk Sago eller Sagogryn bestaar af Klumper af Sago- stivelse, der ved Varme er blevet mere eller mindre forklistret. Kassavastivelse faas af Rodknoldene af den navnlig i Bra- silien dyrkede Manjok eller Kassava-plante. Stivelsekornene er sammensatte, mest Tvillingkorn; men Delkornene er som oftest adskilte. Disse er sædvanlig runde, med en plan Flade paa den ene Side, og fra denne gaar et kegleformet Rum med mindre lysbrydende Substans ind til den runde Kærne. Størrelse 7—29 p,. — Tapiocagryn eller Brasiliansk Sago fremstilles af det sam- me Raastof ved delvis Forklistring. Banan mel fremstilles af umodne Bananer. Stivelsekornene er fra kugleformede til stavformede og da ofte krummede, affladede, med Kærnepunkt liggende i den ene Ende og oftest tydelig Lag- deling. Længden er sædvanlig 24—48 sjældnere indtil 92 [i. Naaleformede Krystaller af Kalciumoxalat findes oftest indblandede. c. Af de andre Kulhydrater forekommer Sukkerarterne sær- deles almindeligt i Planteceller, opløst i Cellesaften. I større Mængde ophobes Rørsukker f. Ex. i Roer, Gulerødder, Sukker- rør, Druesukker i mange søde Frugter. Paa samme Maade forekommer Inulin [6(CeH10O5)-//2O] hos de Kurvblomstrede, f. Ex. i Rødder af Løvetand og Cikorie, i Jordskokker (Knolde af Solsikker); tørres disse Plantedele eller lægges de i Alkohol, ud- skilles Inulinet i Cellerne i kugleformede Masser, der bestaar af fine naaleformede Krystaller (Sphæriter). Hos mange Svampe (f. Ex. Gærsvampe og mange andre sæksporede Svampe) fore- kommer Glykogen [(C6H10O5)„] som en halvflydende, lysbry- dende Masse, der farves mørkebrun med Jod. d. Fedtstoffer forekommer hyppigt i Planteceller og findes ophobede som Oplagsnæring i mange Plantefrø, dels i Kimens Celler (Græsser, Raps, Solsikke), dels tillige i Frøhvidens (Hør, Ricinus). De fleste er flydende og optræder da dels som smaa Draaber i Protoplasmaet, dels som større lysbrydende Draaber i Cellesaften. De faste Fedtarter forekommer dels jævnt fordelt i Protoplasmaet, dels som naaleformede Fedtkrystaller (Frøhviden hos Oliepalmen og Cocospalmen). — Fedtstofferne farves sorte- brune af Overosmiumsyre; de opløses af Æther, Kloroform og Svovlkulstof, men ikke af Alkohol (Undtagelse Ricinus-Olien, som opløses af Alkohol). De farves røde af Alkannin og af Sudan III. e. Proteinkorn (Aleuronkorn) findes særdeles almindeligt i