Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Cellernes vigtigste Indholdsstoffer
fedtholdige Frø (f. Ex. af Ricinus, Hør, Raps, Oliepalmen); det er
større eller mindre, runde Korn, der findes i Flertal i den enkelte
Celle. De bestaar for en væsenlig Del af Æggehvidestoffer, men
har forøvrigt en ret indviklet Sammensætning. Grundmassen be-
staar hovedsagelig af Æggehvidestoffer, men indeholder ogsaa Suk-
ker. I denne findes i de større Proteinkorn ofte udskilt en eller
flere Krystaller af Æggehvidestof. (Da disse afviger fra andre
Krystaller ved at bulne ud ved Behandling med forskellige Væd-
sker og ved at have varierende Vinkler, kaldes de gerne Kry-
stal 1 oider). Ved Behandling med Alkalier bulner de ud og opløses.
Desuden findes et eller flere Globoider, runde Legemer be-
staaende af ikke krystalliserede Salte (indeholdende Fosforsyre,
Ravsyre, Ca og Mg m. m.) Proteinkornene er indtørrede Saftrum;
ved Indtørringen udskilles de opløste Stoffer i forskellig Form.
Deres Æggehvideindhold paavises ved Millon’s Reagens, hvormed
de farves teglstensrøde, især ved Opvarmning. — Krystalloider
kan ogsaa forekomme i Protoplasmaet eller i Cellesaften, saaledes i
de nærmest inden for Korken liggende Celler hos Kartoflen (Fig. 6).
f. Oxalsur Kalk findes meget almindeligt udskilt i Planteceller
i Krystalform, særlig i Bladkød, Bark og Marv af Blomsterplanter.
Krystallerne tilhører enten det tetragonale eller det monokline
System, efter som der er 6 eller 2 Dele Krystalvand. Krystal-
formen er meget forskellig; man træffer tetragonale Pyramider,
Prismer kombinerede med Pyramider, Rhomboedre, sædvanlig
enkeltvis i Cellerne, eller Bundter af naaleformede Krystaller,
„Rafider“, eller endelig morgenstjerneformede Krystalkomplexer,
„Krystalstjerner“ eller „Druser“. Undertiden findes talrige ganske
smaa Krystaller i samme Celle, „Krystalsand“. Kalciumoxalat af-
lejres ikke i Forraadsorganer; det maa betragtes som et Affalds-
stof. Det opløses ikke af Eddikesyre men af Saltsyre uden Brus-
ning. Disse Reaktioner giver dog ikke Sikkerhed for, at det drejer
sig om Kalciumoxalat; andre Kalksalte kan i Virkeligheden op-
træde paa lignende Maade, særlig i Krystalstjernerne.
g. Ætheriske Olier og Harpixer optræder som lysbrydende
Draaber, især i Cellesaften, ofte i særlige Celler, eller de udskilles
i Gange mellem Cellerne (se S. 17). De er opløselige i Alkohol
og optager let Farvestoffer.
h. Kautschuk forekommer meget almindeligt i Mælkesaften
(se S. 16) hos mælkeførende Planter. Den optræder som smaa
Kugler, der er opslemmede i Vædsken.