Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi
Forfatter: L. Kolderup Rosenvinge
År: 1915
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: Kjøbenhavn og Kristiania
Udgave: 2. udg.
Sider: 47
UDK: 58 Ros gl.
Med 23 Figurer.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Cellevæggen
11
i. I Cellesaften findes ikke sjældent opløste Farvestoffer, især
i Blomster og Frugter, men ogsaa i andre Organer, f. Ex. i Bla-
dene hos Rødkaal, i Rødderne hos Rødbeder; det er særlig røde
og blaa Farvestoffer, der optræder paa denne Maade (Bladrødt,
Anthocyan), medens de gule og rødgule Farver sædvanlig er knyt-
tede til Farvelegemer. — De fleste af Planter vundne teknisk
anvendte Farvestoffer er ikke tilstede som saadanne i de paa-
gældende Planter, men fremgaar ved Spaltning af visse i dem
forekommende Glykosider eller andre Stoffer.
j. Garvestoffer findes i levende Celler kun i Cellesaften.
Celler, der er rige paa Garvestoffer, viser sig gerne stærkt lys-
brydende. Naar Cellerne døer, gaar Garvestoffet over i Protoplas-
maet og i Cellevæggen, og heri findes det i de til Garvning an-
vendte Plantedele. Garvestoffer forekommer meget udbredt i
Planteriget, de findes især i Mængde i Bark (Eg, Pil, Birk, o. s.v.);
endvidere i Blade (Sumak), i Skaalene af visse Ege (Valonea), i
visse tropiske Frugter (Myrobalaner, Dividivi), og i visse Træers
Ved (f. Ex. Eg, Quebracho-træ, ægte Kastanie). Garvestofferne
omfatter flere forskellige kemiske Forbindelser, mest af de aroma-
tiske Stoffers Gruppe. De kendes paa, at de farves blaasorte eller
grønne af Jernsalte (Jernsulfat), rødbrune af Kaliumbikromat,
sorte med blaa Tone af Overosmiumsyre.
Kap. 3.
Cellevæggen.
Den ganske unge Cellevæg viser sig som en tynd ensartet
Hinde. Linder Cellens videre Udvikling undergaar Væggen for-
skellige Forandringer. Naar Cellen voxer, tiltager Væggen i Ud-
strækning, og denne Fladevæxt kan være meget betydelig, men
er ikke altid ens i alle Retninger. Saaledes er Cellerne i Vækst-
punkterne isodiametriske, medens Cellerne i de noget ældre Dele
for en stor Del er langstrakte, og i nogle Tilfælde voxer Cellerne
kun i Spidsen, saaledes Hyferne hos Skimmelsvampene (Mucor)
og Mælkecellerne hos Vortemælk.
Naar Fladevæxten ophører, begynder Væggen sædvanlig at