Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

Cellevæggen 11 i. I Cellesaften findes ikke sjældent opløste Farvestoffer, især i Blomster og Frugter, men ogsaa i andre Organer, f. Ex. i Bla- dene hos Rødkaal, i Rødderne hos Rødbeder; det er særlig røde og blaa Farvestoffer, der optræder paa denne Maade (Bladrødt, Anthocyan), medens de gule og rødgule Farver sædvanlig er knyt- tede til Farvelegemer. — De fleste af Planter vundne teknisk anvendte Farvestoffer er ikke tilstede som saadanne i de paa- gældende Planter, men fremgaar ved Spaltning af visse i dem forekommende Glykosider eller andre Stoffer. j. Garvestoffer findes i levende Celler kun i Cellesaften. Celler, der er rige paa Garvestoffer, viser sig gerne stærkt lys- brydende. Naar Cellerne døer, gaar Garvestoffet over i Protoplas- maet og i Cellevæggen, og heri findes det i de til Garvning an- vendte Plantedele. Garvestoffer forekommer meget udbredt i Planteriget, de findes især i Mængde i Bark (Eg, Pil, Birk, o. s.v.); endvidere i Blade (Sumak), i Skaalene af visse Ege (Valonea), i visse tropiske Frugter (Myrobalaner, Dividivi), og i visse Træers Ved (f. Ex. Eg, Quebracho-træ, ægte Kastanie). Garvestofferne omfatter flere forskellige kemiske Forbindelser, mest af de aroma- tiske Stoffers Gruppe. De kendes paa, at de farves blaasorte eller grønne af Jernsalte (Jernsulfat), rødbrune af Kaliumbikromat, sorte med blaa Tone af Overosmiumsyre. Kap. 3. Cellevæggen. Den ganske unge Cellevæg viser sig som en tynd ensartet Hinde. Linder Cellens videre Udvikling undergaar Væggen for- skellige Forandringer. Naar Cellen voxer, tiltager Væggen i Ud- strækning, og denne Fladevæxt kan være meget betydelig, men er ikke altid ens i alle Retninger. Saaledes er Cellerne i Vækst- punkterne isodiametriske, medens Cellerne i de noget ældre Dele for en stor Del er langstrakte, og i nogle Tilfælde voxer Cellerne kun i Spidsen, saaledes Hyferne hos Skimmelsvampene (Mucor) og Mælkecellerne hos Vortemælk. Naar Fladevæxten ophører, begynder Væggen sædvanlig at