Grundtræk af Planteanatomien
Som Grundlag for den tekniske Mikroskopi

12 Cellevæggen voxe i Tykkelse. Hvor flere Celler er forenede, sker denne Tyk- kelsevæxt ikke lige stærkt over det hele, idet visse Steder af Væggen beholder deres oprindelige Tykkelse. Disse Steder er i mange Tilfælde smaa og kredsformede og kaldes da Porer, og den tynde Væg paa dette Sted kaldes Porehinden; denne er gen- nembrudt af yderst fine, ikke umiddelbart synlige Plasmatraade, hvorved Nabocellerne staar i Forbindelse med hinanden. Naar Væggen bliver meget stærkt fortykket, bliver Porerne til dybe Porekanaler, der kan være grenede (f. Ex. i Stenceller). Porerne i Fig. 3. Celler med tykke, porede Vægge. to Naboceller svarer altid nøjagtig til hver- andre, saa at Cellerne, hvor Porerne findes, kun er adskilte ved den tynde Porehinde. I Modsætning til de senere omtalte Kam- merporer kaldes disse enkle. I andre Tilfælde har de fortykkede Dele af Væggen Form af ringformede, skrueformede eller netformede Lister, eller de ikke fortykkede Dele er langstrakte i Tværretning og rækkestillede, saa at de fortykkede Partier faar Karakter af tæt- stillede Tremmer. De omtalte Fortykkelser springer alle frem paa Indersiden af Væggen; hos mange fritliggende Celler dannes Fortykkelser paa Ydersiden af Væggen, f. Ex. hos mange Sporer og Støvkorn. Medens de unge, tynde Vægge er homogene, viser de tykkere Vægge sig ofte lagdelte, idet de bestaar af et større eller mindre Antal koncentrisk ordnede Lag. Mange Vægge, særlig i langstrakte Celler, viser sig, set fra Fladen,. længdestribede eller skraastribede. Cellevæggen bestaar meget ofte overvejende af Cellulose, saa- ledes i Bomuldshaarene, der bestaar af næsten ren Cellulose, og i Hørrens Bastceller. Cellulosevægge kendes paa, at de farves blaa af Jod og Svovlsyre, violette af Klorzinkjod, og at de under Op- svulmning opløses af Kobberilteammoniak; de opløses ligeledes af kone. Svovlsyre. Ganske unge Cellevægge bestaar ikke af ren Cellulose men for en væsenlig Del af Pektinstoffer (beslægtede med Gummiarterne). Den unge Skillevæg mellem to Celler viser sig først ensartet; senere indtræder en Sondring, idet et inderste, tyndt Lag, Midtlamellen, faar en anden kemisk Karakter end de to til hver Celle hørende Lag; den bestaar ofte af Pektinstoffer,