Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
8, 9, 10, Græsning.— En Huusmand, ved Navn Knud Poulsen,
i det saakaldle Vasehuus i Tviis Sogn indforer nu Vexeldrift.
I det Sydlige afAmtet forekomme deslige Exempler tildeels endnu
sjeldnere.— Ved Lonborggaard har, medens Gaarden blev dreven
ved Forpagter, været anvendt sort Brak med 3 Pløjninger; men,
efter Forlydende, svarede Afgrøderne ikke til Forventningen, muligen
fordi det sandede Jordsmon blev alt for loft, hvorfor Brakning
igjen er aflagt, og den i Egnen sædvanligere Brugsmaade indfort,
nemlig med Byg, Rug, Byg Rug, og paa de sidere Jorder Havre
istedetfor sidste Rugkjerv; dog anvendes halv Brak paa enkelte siv-
begroede Marker. — Brejnil.ggaard, Norre-Dosborg og Ryberg
have for nogle Aar siden faaet ny dristige Ejere, der paatcenke et
hensigtsmæssigere Avlsbrugs Iværksættelse, hvormed tildeels er gjort
Begyndelsen; saaledes paa Norre-Vosborg, hvor der, foruden andre
Forbedringer, er begyndt med Brak og Kartoffelavl, og ved Ryberg,
hvor Klever dyrkes med Held, for en Deel til Grøntfoder. — Ved
Ulvborg Præstegaard er anvendt sort Brak, og paa Præstegaards»
marken iSonder-Bork blev i flere Aar dyrket Kartofler i det Store.
Det samme steer endnu ved tvende Bondergaarde i Ulvborg Sogn;
den ene i Kytterup By, den anden kaldet Cbbensgaard; paa begge
Steder afvexles med rensende Sæd og Kornafgrøder, og Fordeelagtig-
heden af dette Jordbrug, tilforn ukjendt paa denne Kant afLandet,
er her øjensynlig. Senere, nemlig fra 1828, har Skolelærer Hu-
sted i Staby indfort Vexeldrift paa sin liden Lod, hvortil Penge-
hjælp er ydet ham afLandhuush. Selflabet.
Sognefogden i Rindom ved Ringkjsbing bruger et Sædskifte,
hvori Kartofler, Spergel og Boghvede indtage een Vang. Skole-
lærer Brandt sammesteds har givet Exempt! paa en Huuslods
planmæssige Dyrkning. 4 Paa Nygaard i samme Sogn har Hr.
N. Kolbye, med Understøttelse af nysnævnte Selskab, i de sidste
Aar indfort en ny Drift, med dyrket og gjodet Brak og Sommer,
staldfodring. I Nabosognet Hee dyrkes Kartofler i det Store af
Sognefogden.
Skolelærer Jesper Fjord i Gammel Sogn paa Holmsland har
paa sin Lod, som han tiltraadte i Aaret 1823 og som bestaaer af
5 Tdr. Land dyb Muldjord, indfort følgende Drift: 1) Rug efter
Halvbrak, 2)Kartofler, gjodede, 3) Byg, 4)Kartoflcr, 5) Rug,