Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
97 6) Hvidkaal, stærkt gjodet, 7) Gulerødder, 8) Byg med Klever, halvgjodet, 9, 10, 11, 12, Græsleje. Flere Afvigelser fra det Sædvanlige ere muligt hist og her skeete; men i Almindelighed bliver man dog ved det Gamle, især i Hovedsagen — Scedfolgen. I den Henseende har Agerbruget saale- des kun gjort ringe Fremskridt i Ringkjobing Amt. Heraf tor man vel flulte sig til, at Amtets Beboere just ikke ere gunstigen stemte for det nyere Jordbrug, navnlig for Vexeldristen. Mange- haande Betænkeligheder haves herimod, og disse ere deels alminde- lige eller saadanne, som ogsaa næres af Agerbrugere i andre Egne, f. Ex. Mangel paa Driftskapital, Trang til et storre Huusrum, Besværligheden aset forøget Tyendehold, Frygt forNaboersHaan og Forfølgelse, m. m., deels grundede paa de locale Forhold. Ved at anføre de Indvendinger, som i sidste Henseende gjores i Ve- steregnen imod Vexeldrift og Brakfrugtavl, ville vi ledsage dem med nogle Bemærkninger, der skyldes oplyste Landmænd i Egnen. Det hedder da, a) at det ublide Klima og de voldsomme Storme, hvormed denne Egn, iscerdcleshed det Streg, nærmest Havet, næsten hvert Aar hjemsoges, virke ufordeelagtigt paa de ualmindelige Soedearker. Saaledes beretter en Mand i Lemvig, at han hvert Aar har havt Erter i et lidet Stykke af sin Mark, og i et Par Aar ogsaa saget Vikker, nun naar stærk Storm har ind- fundet sig, ere de blevne ganske brune, som om de vare forbrændte, vg derved for det meste satte aldeles ud af Grode,— Herved bor erindres, at Lemvigs Marker ere meget bakkede, og del er bekjendt, at Stormene virke yderst voldsomt paa den Side af Bakkerne, hvor Vinden staaer paa; men den modsatte Side har da igjen saa me, get mere Lee. I en saa frugtbar Jordbund som denne Egns, maa Eælgsced og andre rensende Scedearter saavelsom Klever og Græs i Almindelighed kunne lykkes. Desuden er det ikke hvert Aar at Stormen er lige heftig. Endog 6 til 12 Miil inde i Landet kan jo hænde, at f. Ex. Kartoffeltoppene tage Skade af Blæst, og Qt Afgrøden af Kartofler, som Folge deraf, bliver mindre end man Ulers kunde ventet; men derfor ophorer man dog ikke med deres Dyrkning. b) at Hosten heri Almindelighed indfalder sildigere, paa Grund °f Jordernes sildigere Behandling, saa al bemeldte Sædearter her 7