Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
6) Hvidkaal, stærkt gjodet, 7) Gulerødder, 8) Byg med Klever,
halvgjodet, 9, 10, 11, 12, Græsleje.
Flere Afvigelser fra det Sædvanlige ere muligt hist og her
skeete; men i Almindelighed bliver man dog ved det Gamle, især
i Hovedsagen — Scedfolgen. I den Henseende har Agerbruget saale-
des kun gjort ringe Fremskridt i Ringkjobing Amt. Heraf tor
man vel flulte sig til, at Amtets Beboere just ikke ere gunstigen
stemte for det nyere Jordbrug, navnlig for Vexeldristen. Mange-
haande Betænkeligheder haves herimod, og disse ere deels alminde-
lige eller saadanne, som ogsaa næres af Agerbrugere i andre Egne,
f. Ex. Mangel paa Driftskapital, Trang til et storre Huusrum,
Besværligheden aset forøget Tyendehold, Frygt forNaboersHaan
og Forfølgelse, m. m., deels grundede paa de locale Forhold. Ved
at anføre de Indvendinger, som i sidste Henseende gjores i Ve-
steregnen imod Vexeldrift og Brakfrugtavl, ville vi ledsage dem
med nogle Bemærkninger, der skyldes oplyste Landmænd i Egnen.
Det hedder da, a) at det ublide Klima og de voldsomme
Storme, hvormed denne Egn, iscerdcleshed det Streg, nærmest
Havet, næsten hvert Aar hjemsoges, virke ufordeelagtigt paa de
ualmindelige Soedearker. Saaledes beretter en Mand i Lemvig,
at han hvert Aar har havt Erter i et lidet Stykke af sin Mark, og
i et Par Aar ogsaa saget Vikker, nun naar stærk Storm har ind-
fundet sig, ere de blevne ganske brune, som om de vare forbrændte,
vg derved for det meste satte aldeles ud af Grode,— Herved bor
erindres, at Lemvigs Marker ere meget bakkede, og del er bekjendt,
at Stormene virke yderst voldsomt paa den Side af Bakkerne, hvor
Vinden staaer paa; men den modsatte Side har da igjen saa me,
get mere Lee. I en saa frugtbar Jordbund som denne Egns, maa
Eælgsced og andre rensende Scedearter saavelsom Klever og Græs
i Almindelighed kunne lykkes. Desuden er det ikke hvert Aar at
Stormen er lige heftig. Endog 6 til 12 Miil inde i Landet kan
jo hænde, at f. Ex. Kartoffeltoppene tage Skade af Blæst, og
Qt Afgrøden af Kartofler, som Folge deraf, bliver mindre end man
Ulers kunde ventet; men derfor ophorer man dog ikke med deres
Dyrkning.
b) at Hosten heri Almindelighed indfalder sildigere, paa Grund
°f Jordernes sildigere Behandling, saa al bemeldte Sædearter her
7