Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
105
En kraftfuld Græsmark — siger han — giver uden Omkosinin-
ger gode Renter baade under dens Brug og siden. De Marker,
hvorpaa han saacr Spergel som Mellemsced, aftojres tildeels ved
Koerne, i det hver af dem faaer Tojregrccstting paa en Tonde
Land med Spergel deri halve Dag, fra St. Hans Dag. Koerne
give ham derefter mere Melk, end da de staldfodredes, og, efter
hvad han fremdeles har oplyst, er Spergelmarken, nnar den af-
tojres, nok faa droi, som naar det samme Stykke Jord benyttes
til Staldfodring. Halv Staidfodriilg (om Middagen) bruger
han heller ikke, da — som han bemærker — Koerne godt kunne
æde sig mætte ude, og ej vel Eumu holdes tøjrede længere end
til Kl. 7 om Morgenen naar de have noget at vente inde, hvor-
imod de, naar de intet faae i Huus, have No til at eede sig
mælte. Ogsaa Hestene har han i de sidste Aar holdt ude, ved, fra
Junii Manned indtil Slættens Begyndelse, at anvende et Stykke
Eng til dem, og derefter lade dem folge Hoieen, hvorved han har
sparet megen Havre, som han tilforn brugte til Halmen og det
gronne Foder om Sommeren. — Staldfodringen hjalp ham til
at gjode rigeligere, og nærmere Udlaget, skaffede altsaa bedre
Græsmarker tilveje; dens Fortrin er han langt fra at miskjende,
om han end har erfaret, at man ikke udelukkende tor sætte sin
Lid til dcn. At den kan paafore Tab i et for Fodcrvextcrne mis-
ligt Aar, har nok været ham en vigtig Bevæggrund til at op-
hore med Staldfodringen, som, med Hensyn til at befordre en
stigettde Production, nu er ham af mindre Bcerd, især da han
har ret god Eng og derhos Overflodighcd af ypperlig Mergel.
Wed Sindinggaard faae Koer og Faar dagligen 1 u 2 Giv-
ier Grøntfoder i Huus Sommeren lgjennem. Kalvene, hvoraf
tillægges 12 til 20 Stk., fodres i dcl forste Aar aldrig udenfor
Stalden ; enkelte Heste og Svinene holdes ligeledes paa heel Stald-
fodring. Staldfodringen steer her vedHjcelp afVikkehavre, Sper-
gel og Boghvede, samt noget Waarrug og Havre, i de sidste Aar
tillige Raps; fremdeles Kartoffeltoppe, Kaalblade o. s. v. til
Hjælpefoder, Det viser sig her, at en heldig Benyttelse af Mose-
jordcr, hvoraf der gives faa mange paa de ringere Strog, meget
letter StaldfodringensJvcerkscettelse. Saaledes har der paa nogle