Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

106 af Gaardens opbrudte, udtørrede og merglede Mosejordcr i April Manned været saaet Vikkehavre, som forste Gang flogcs i Junii og Julii, hvorefter den atter har naaet en betydelig Vext i Sept, og Octbr., da den sloges anden Gang. Den var saaet som 5te Kjerv, men Jorden havde og samme Foraar faaet Gjodtting, og var desuden gjodet to Gange i Forvejen samt tilstrækkeligen udgrofket forend den indtoges til Sæd. Paa et andet Stykke af denne Mo- sejord, hvor Jordskorpen om Foraarct var afskroellet og forbrændt, blev Vikkehavren saaet i Junii og floges i August og Septbr. — Paa Sindinggaard har man, efter gjentagne Forsøg, ikke fundet det tilraadeligt at slaae Rug gron hvor Jorden er ringe, men her lader man hellere Nugen modnes naar Afgrøden ikke er lovende. Tre af Sindittggaards Huusmoend ere ved deres Fæstebreve forpligtede til at anvende halv Staldfodring, som de iværksætte med Vikkehavre, Spergel, Boghvede og tilsidst Kartoffeltop. Blandt de vestre Herreders Beboere, der bruge Sommer-Stald- fodring, ere: Pastor Petersen og Skolelærer Husted i Staby, Deg- nen Dalsgaard og Bonden Poul Stovel i Ulvborg; den sidste holder stadigen 5 til 6 Heste paa Stald hele Sommeren, og bruger desuden halv Staldfodring for sine Koer øg Ungnød ved Hjælp af Klever og Vikker. Fremdeles Sognefogden i Rindom, der ogsaa anvender sidstnævnte Fodrinqsmaade tildeels med Kartoffeltop og Hvidkaalsblade, hvorefter hans Koer malke godt, ligesom Smorret bliver fortræffeligt. Den forhenværende Præst i Sonder-Bork, Consistorialassessor Sabroe, sommerstaldfodrede i flere Aar baade Heste og Koer; nu afdøde Amtsforvalter, Justitsraad Levinsen i Ringkjobing brugte i flere Aar med Held halv Sommerstaldsodring til sin betydelige og udmærket gode Besætning. Det er den gjængse Mening, at heel Sommerstaldfodring ikke ret vel lader sig almindeligen udfore i Vesteregnen, der har saa mange sandede Jorder, som i et tøet Aar bære alt for lidet til at man kunde være vis paa at have tilstrækkeligt Grøntfoder til enhver Tid af Sommeren. Ogsaa frygter man, al Staldfodringsurterne vilde for det meste alt for seent ud paa Forsommeren naae nogen Fuldkommenhed i denne Egn, hvor de heftige Foraarsstorme saa ofte sætte Vegetationen tilbage. Den Forlegenhed, hvori de Land, mceud, der havde lagt an paa heel Staldfodring, bleve bragte ved