Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

104 fodres inde, trivedes bedre. Til Grøntfoder anvendtes: Klever, Vikkehcrvre, Nug og noget Spergel; Gronkaal dyrkedes ogsaa i ikke ringe Mængde; Toppen deraf gaves Koerne. Han flutter sin Beretning herom med folgende Ord: „Hvo der har havt faa# dan flereaarig Erfaring i denne Sag, og derhos har nogen Fø- lelse for Medborgeres Velbefindende, kan vist ej andet end onske, at dog de fleste af Danmarks Agerdyrkere ret snart maatte kunne indsee, hvor hojst gavnlig denne Sag kunde være demDe vilde da ej tove med at lægge Haand herpaa." Ved Hovedgaarden Qvistrup er i de sildigere Aar anvendt Sommerstaldfodring (baade heel og halv), for at Besætningen kan være lige stor Sommer og Vinter. Ved Naur Prcestegaard halvsommerstaldsodres Heste og Koer. Paa Krogsdal havde Gaardens Heste, 9 til 11, fra 1821 af ikke været fodrede udenfor Stalden i Lobet af 5 Aar, ligesom og 30 til 40 Fækreaturer her holdtes inde fra Foraarets Begyn« delse indtil Mikkelsdag. En halv Snees af de bedste Malkekoer kom dagligen paa Marken, dog saaledes at de fik 3 fulde Givter Gront i Huus. Sommertørken i 1825 standsede imidlertid Fo- derplanternes Vext, saa at alle Foekrealurerne maatte lades ud midt i August; dog fik de efter den Tid et Par Givter Gront Morgen og Aslen. Henved 300 Faar og Lam samt 10 til 20 Sviin fik 3 Givter i Huus. Foruden det almindelige Grøntfoder nf Vikker o. s. v., brugtes ogsaa Boghvede og Spergel. Noget af den bedste Jord var fraskaaret de øvrige Marker, for udeluk- kende at benyttes til Staldfodringsvexter. I de sidste Aar, især fra 1829 af, har Gaardens Ejer ophort med Staldrogten om Sommeren, naar undtages, at Faarene efter klipningen erholde een eller to Givter Spergel i Huus om Middagen i en Maa- uedstid, forsaavidt de behove det, og at Ungqvccget og Svinene ogsaa faae noget Gront inde. Han har i den sildigere Tid fun- det, at det for ham svarede bedre Regning, at lade Kreaturerne græsse, og til den Ende at sorge for, at Jorderne udlagdes i god Gjodningsstand og med godt Fro af passende Græsarter, da de i faa Fald pleje at give ret god Græsgang og nt være i god Stand naar de atter indtages, uagtet de ere temmelig sandede.