Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
 146 og Halm andenstedsfra saavidt Stedets egen Avl ej kunde tilstrcekke; og dog sporedes ingen synderlig Virkning af disse Opoffrelser, hvor, for den afdøde Ejer meente, at det i Grunden maa ansees for et uhensigtsmæssigt Foretagende at begynde Opdyrkning paa flige Jorder. Imidlertid mangler ogsaa her et af de væsentligste Hjæl- pemidler dertil, nemlig Mergel, som ikke har været at opdage paa selve Ejendommen eller i Nabolaget; ej engang Leer har man kun- net finde; hvad der saaledes kan gjores til Jordens Forbedring, ind, skrænker sig til grønne Afgrøders Nedpløjning og Mogblanding ved Tørvejord og Afle; thi selv ikke i de udgroftede Moser sindes saadant Dynd, som kan ansees tjenligt til at fore paa Ageren, men kun Tervemaar i de lave og Gruus paa de højere Steder. Ved at omtale Etablering af ny Avlsbrug, bor vi ikke forbi, gaae at nævne det i Aaret 1825 begyndte Anlæg af et Schceferi af siinuldede jydske Faar paa Sindinggaards Hede, af hvilken er opbrudt til denne Bestemmelse 53 Tonder Land. Dette Anlæg er vel ogsaa blevet til ved den dertil ydede Arbejdskraft fra et ældre Avlsbrug, men forresten har det ikke faaet anden Hjælp fra Hoved, gaarden, end Foldgjodfkningen af endeel Hornqvoeg, som om Som- meren græsses i de Stedet tillagte Gronner og Moser. Fra 1ste November 1832 er det bortforpagter paa 10 Aar, med Besætning og Inventarium. 11. Sa aesæd. «vigtigheden af at sorge for godt Sædekorn, erkjcndes vel ikke overalt i tilbørlig Grad, men forsaavidt Bonden tager Sæden af sin egen Avl, anvender han dog det bedste dertil, og i Almindelig- hed renser han den da saa godt, han efter sin Lejlighed formaaer. Ogsaa synes Opmærksomheden efterhaanden at blive mere fæstet paa denne Gjenstand, og ihvorvel Bondens Uformuenhed ofte hin-