Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
147
brcr Anskaffelsen af bedre Sædekorn, end det, han selv frembrin-
ger, saa ville dog vel de Fleste, naar de forst ret indsee hvor om*
hyggelige de bor være i dette Punkt, nok ogsaa udfinde Midler
til, saaledcs som alt Adskillige gjore, ved Ombytning eller paa
anden Maade at erholde det.
I de bedre Egne, saasom Amtets nordlige Herreder, hentes
gjerne Sæderugen fra de ringere; dog kjobes i den sildigere Tid
helst Provstirug, hvorved Handelen med den danffe Sæderug, der
tilforn var betydelig og iscer gik for sig ve- Gjelleruplund Marked
i Hammerum Herred, nu er ftiåre indskrænket, saa at ikkun enkelte
dygtige Landmænd, som ere bekjendte for nt have den bedste danste
Rug, kunne faae samme afsat til Seed i smaa Partier. Fortrin-
ligst er den, der kommer fra Sunds, Drre og Sinding Sogne i
nysnævnte Herred. Mindre nøjeregnende tre Bønderne andre
Steder i samme Herred, især i Herning Sogn, hvor Skrad er et
temmelig gængse Ukrud. Man klager ellers over, at der med Prov,
strrugen har indsneget sig meget Ukrud af Skrad, Hejre og Klinte.
Det samme har endnu mere været Tilfældet med St. Hans Ru-
gen, hvor den er bleven dyrket.
For Sædebygget ere Hedeboerne noget mindre omhyggelige, da
de af denne Kornsort intet avle til Salg. Imidlertid er det dog
kun paa enkelte Steder, hvor Underlaget er leret, at man finder
Knop og Agersennep i Vaarsoeden, og sædvanlige» er Produktet
stort og godt i Kjernen, sandspnligviis fordi Bygget saaes meget
tyndt og hele Gjodningen anvendes derpaa.
Sædehavre kjobe Hedeboerne jevnligen fra de bedre Egne, deels
fordi denne Kornsort stedse udarter paa de ringere Jorder, decks
fordi Forraadet af den næsten aldrig strækker til deres Hestes For-
uodenhed, langt mindre til at yde Sædekornet. Paa opbrudte og
merglede Mosejorder kunne de forresten avle temmelig god hvid
Havre, naar kun ikke Udgrøftning forsømmes og man giver Havren *
Tid til at modnes, i det Sted man nu hofter den naar det øvrige
Korn hostes.
Den ureneste Sæd, der frembringes i Amtet, avles noget nær
paa dets frugtbareste Pletter, navnlig paa Den Holmsland, i
Stadil og andre Sogne i de vestligste Herreder, og paa de ypper-
lige Muldjorder, her haves, ville nok Morgenfruer vedblive at kap-
10'