Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
147 brcr Anskaffelsen af bedre Sædekorn, end det, han selv frembrin- ger, saa ville dog vel de Fleste, naar de forst ret indsee hvor om* hyggelige de bor være i dette Punkt, nok ogsaa udfinde Midler til, saaledcs som alt Adskillige gjore, ved Ombytning eller paa anden Maade at erholde det. I de bedre Egne, saasom Amtets nordlige Herreder, hentes gjerne Sæderugen fra de ringere; dog kjobes i den sildigere Tid helst Provstirug, hvorved Handelen med den danffe Sæderug, der tilforn var betydelig og iscer gik for sig ve- Gjelleruplund Marked i Hammerum Herred, nu er ftiåre indskrænket, saa at ikkun enkelte dygtige Landmænd, som ere bekjendte for nt have den bedste danste Rug, kunne faae samme afsat til Seed i smaa Partier. Fortrin- ligst er den, der kommer fra Sunds, Drre og Sinding Sogne i nysnævnte Herred. Mindre nøjeregnende tre Bønderne andre Steder i samme Herred, især i Herning Sogn, hvor Skrad er et temmelig gængse Ukrud. Man klager ellers over, at der med Prov, strrugen har indsneget sig meget Ukrud af Skrad, Hejre og Klinte. Det samme har endnu mere været Tilfældet med St. Hans Ru- gen, hvor den er bleven dyrket. For Sædebygget ere Hedeboerne noget mindre omhyggelige, da de af denne Kornsort intet avle til Salg. Imidlertid er det dog kun paa enkelte Steder, hvor Underlaget er leret, at man finder Knop og Agersennep i Vaarsoeden, og sædvanlige» er Produktet stort og godt i Kjernen, sandspnligviis fordi Bygget saaes meget tyndt og hele Gjodningen anvendes derpaa. Sædehavre kjobe Hedeboerne jevnligen fra de bedre Egne, deels fordi denne Kornsort stedse udarter paa de ringere Jorder, decks fordi Forraadet af den næsten aldrig strækker til deres Hestes For- uodenhed, langt mindre til at yde Sædekornet. Paa opbrudte og merglede Mosejorder kunne de forresten avle temmelig god hvid Havre, naar kun ikke Udgrøftning forsømmes og man giver Havren * Tid til at modnes, i det Sted man nu hofter den naar det øvrige Korn hostes. Den ureneste Sæd, der frembringes i Amtet, avles noget nær paa dets frugtbareste Pletter, navnlig paa Den Holmsland, i Stadil og andre Sogne i de vestligste Herreder, og paa de ypper- lige Muldjorder, her haves, ville nok Morgenfruer vedblive at kap- 10'