Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

148 pe- med Sæden saalcenge disse Jorders Behandling ikke svarer til deres Frugtbarhed og den rige Glødning, man kan give dem. I Henseende til Boghveden hersker blandt Almuen den vrange Mening, at den bedst lykkes naar Saaesceden er svang. Underti- den kan det vel hænde, at saadan Boghvedesoed lykkes ret godt; men dette lader sig maaffee forklare, naar erindres, at Boghveden, hvis den skal opnaae Fuldkommenhed, maa have Plads til at udbrede sig, hvilket almindeligviis ikke kan stee ved den alt for tykke Saae- ning; saaer man derimod af det svage, bageste Korn, *) spirer ikkun hver anden eller tredie Kjerne, som da faaer bedre Plads til at komme frem. I Almindelighed saaes i gode Jorder 6 å 8 Skpr. Rug, 8 Skpr. Byg, I Td. 4 Skpr. Havre, 6 Skpr. Boghvede paa en Tonde Land. Men paa de magre og sandede Jorder er Udsæden betydeligt tyndere; saaledes sjeldent over 6 Skpr. Byg, 5—ja undertiden langt fra Gjodsken kun 4 eller 3 Skpr. Rug samt 2£ å 3 Skpr. Boghvede i Tønde Land. Paa de skarpests Jorder, saasom i Sunds og Drre Sogne, saaes endog tyndere. I Hjerm Herred og nogle Steder i Hind Herred, paa de Jor- der, der give meest Ukrud i Sæden, saaes derimod noget tykkere, end almindeligt. 12. Om Dyrkning af mindre almindelige Sædearrer, Foder- og Handelsplanter. vinterhveden kan i Rmgkjobing Amt med Rette henregnes blandt ualmindelige Sædearter; thi den dyrkes overhovedet ikkun af Enkelte, meest udenfor Bondestanden og til eget Huusbehov; at en Bonde saaer 1 Skp. Hvede horer til Undtagelser. I de gode Sogne i Hjerm Herred dyrkes den vel noget mere end andensteds, men dog ikke synderligt til Salg, undtagen ved Hovedgaardene. ♦) Hvad der i Jylland hedder bageste Korn »: det, der falder Kasteren nærmest, kaldes i Sjælland og Fyen det forreste.