Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

149 Ved enkelte større Gaarde t de ringere Egne, saasom Laulund, Sindinggaard, Hojriis (i Hammerum Herred) lægges og mere Vind paa dens Dyrkning end sædvanligt. Allermindst befatter man sig hermed i de vestligste Herreder; Rammegaard, Nørre, Vosborg, Lonborggaard, Ringkjobing-Bymark hore til de Steder, hvor den paa dette Strog dyrkes meest, dog ogsaa kun til egen Brug. Man skulde troe, at Hveden med Held maatte kunne dyrkes paa de gode lerede Jorder i den nordre Deel af Amtet; men i Almindelighed ansees dog Klimatet at være for barskt og Jordbun- den for kold og fugtig, til at denne Sced kan naae nogen Fuldkom- menhed, i det mindste paa Skroget langs Havet; hvad især paa Rammegaard stal have viist sig. Ogsaa modnes den saa sil- digt, at Afgrøden er udsat for at odeloegges, naar ZEvret opgi, ves. At Halmen giver et mindre godt Foder, er desuden en vig- tig Betragtning her; og som Grund for ikke at anbefale Hvedens Dyrkning i det Store, anføres ydermere, at der af denne Artikel kun behoves lidet til Egnens Forbrug, og at den af de derværende Kjobmcend ikke soges meget, saa at den Landmand, der dyrkede Hvede i det Store, let kunde komme i Forlegenhed for at finde Afsætning, uden at have den Udvej som med de andre Kornsorter, at han nemlig, ved ikkun at tærske dem halvt ud, kan lade Kreatu- rerne fortære en Deel af Kornet; hvilket er en temmelig almindelig og som oftest oekonomifl rigtig Fremgangsmaade, naar Kornvarene ikke ere i synderlig Priis. Fra de nævnte 3 Gaarde i Hammerum Herred har man maattet scelge Hveden til Bagerne i Viborg, og saaledes transportere den over 6 Miil ad meget besværlige Veje. Hvor man plejede at dyrke nogen Hvede til Salg, blev det meste deraf i 1827 — da Prisen ikke stod i Forhold til de andre Korn, vares, — anvendt i Huusholdningerne; ogsaa blev noget opfodret til Hestene; dertil valgte man den meest græsrige, som da blev skaaret mellem Rug og Havre, omtrent 4 Deel af hvert Slags; thi saaledes anvendt, klæber den ikke som en Dejg ved Dyrenes Teender, hvad ellers er sædvanligt naar der fodres ene med umaltet Hvede. Af Vaarhvede faae de fleste Bonder i Hjerm Herred 1 å 2 Skpr. til egen Brug.