Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
Ved enkelte større Gaarde t de ringere Egne, saasom Laulund,
Sindinggaard, Hojriis (i Hammerum Herred) lægges og mere
Vind paa dens Dyrkning end sædvanligt. Allermindst befatter
man sig hermed i de vestligste Herreder; Rammegaard, Nørre,
Vosborg, Lonborggaard, Ringkjobing-Bymark hore til de Steder,
hvor den paa dette Strog dyrkes meest, dog ogsaa kun til egen
Brug.
Man skulde troe, at Hveden med Held maatte kunne dyrkes
paa de gode lerede Jorder i den nordre Deel af Amtet; men i
Almindelighed ansees dog Klimatet at være for barskt og Jordbun-
den for kold og fugtig, til at denne Sced kan naae nogen Fuldkom-
menhed, i det mindste paa Skroget langs Havet; hvad især paa
Rammegaard stal have viist sig. Ogsaa modnes den saa sil-
digt, at Afgrøden er udsat for at odeloegges, naar ZEvret opgi,
ves. At Halmen giver et mindre godt Foder, er desuden en vig-
tig Betragtning her; og som Grund for ikke at anbefale Hvedens
Dyrkning i det Store, anføres ydermere, at der af denne Artikel
kun behoves lidet til Egnens Forbrug, og at den af de derværende
Kjobmcend ikke soges meget, saa at den Landmand, der dyrkede
Hvede i det Store, let kunde komme i Forlegenhed for at finde
Afsætning, uden at have den Udvej som med de andre Kornsorter,
at han nemlig, ved ikkun at tærske dem halvt ud, kan lade Kreatu-
rerne fortære en Deel af Kornet; hvilket er en temmelig almindelig
og som oftest oekonomifl rigtig Fremgangsmaade, naar Kornvarene
ikke ere i synderlig Priis. Fra de nævnte 3 Gaarde i Hammerum
Herred har man maattet scelge Hveden til Bagerne i Viborg, og
saaledes transportere den over 6 Miil ad meget besværlige Veje.
Hvor man plejede at dyrke nogen Hvede til Salg, blev det meste
deraf i 1827 — da Prisen ikke stod i Forhold til de andre Korn,
vares, — anvendt i Huusholdningerne; ogsaa blev noget opfodret
til Hestene; dertil valgte man den meest græsrige, som da blev
skaaret mellem Rug og Havre, omtrent 4 Deel af hvert Slags;
thi saaledes anvendt, klæber den ikke som en Dejg ved Dyrenes
Teender, hvad ellers er sædvanligt naar der fodres ene med umaltet
Hvede.
Af Vaarhvede faae de fleste Bonder i Hjerm Herred 1 å 2
Skpr. til egen Brug.