Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

150 provstirugen har i de sildigere Aar udbredt sig meget i den nordre og ostre Deel af Amtet, hvor man ogsaa sinder den dyrket paa adskillige Bondermarker. Paa nogle Steder foretrækkes den for den danste Rug, fordi den, endog saaet 2 til 3 Uger sild i, gere end denne, dog Sommeren efter gaaer i Dræ paa samme Tid som den danske tidligere saaede, hvorfor Nogle anbefale den, hvor Rugen folger efter Kartofler. Andre ere tvertimod af den Tro, at man til sildig Sæd helst bor vælge den danffe, fordi man i nogle stormfulde Vintre uben synderlig Frost, eller ved indtruffen Barfrost, har havt Exempler paa, at Provstirugen er deels afpidsket i sin speede Tilstand, deels oprykket med Spiren og henfort til Agerrener eller Diger, hvor hele Hobe ere fundne, hvilket ej er Tilfældet med den danffe Rug, som flaner sin Krolle og gaaer i Vinterleje saasnart den er noget over Jorden. Men hvad der især indvendes mod Provstirugen, er, nt dens Halm giver et stridere Foder og at dens Top er, mere end paa den danske, udsat for at blæse af henved Modenhedstiden. Adskillige have derfor atter ophort at dyrke denne Rugart. St. Hansrugen er prøvet paa mange Steder, men har endnu mindre fundet Bifald. Om denne Rugart er yttret: „Hvad enten man saaer den efter anden Soed og altsaa ikke lader Jorden ligge til Behandlings Aar, eller man saaer den ved St. Hansdag, bliver Jorden for stærk. Saaes den endog ved denne sidste Tid, (aa er dog Provstirug, saaet 14 Dage for Michelsdag, ligesaa snart moden, og som Grøntfoder kan den sidste være tjenlig ligesaa tidligt, ja tidligere. Toppen paa St. Hansrugen er meget tilbøjelig til al falde af ved den mindste Blæst formedelst dens smaa Frohuse. I Jord, som ikke er soer, deles kraftfuld, bliver den kun liden i Kjernen, endog paa lige Jordsmon mindre, end den brune danffe Rug, altsaa ej god Handelsvare. I Egne, hvor Rughalm bruges til Opfodring, er dens længere Straa ej heller nogen Anbefaling for den, da ikke alt kan anvendes til Langhalm. Hertil kommer endnu, at den næsten aldrig er at erholde fri for Klinte, Skrad og især Hejre. Desaarsag har man igjen opgivet dens Dyrkning." Vaarrug eller Balling blev tilforn meget dyrket i Vand, fuld-Herred, i Ulvborg Herreds vestre Deel og paa Holmsland;