Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
151
endnu anvendes den her af Enkelte. Denne Rug, fom nok al,
brig dyrkes paa høje og sandede, men kun paa side Marker, saaes
saa tidligt om Foraaret som Jorden paa nogen Maade er tjenlig
dertil; efter gammel Tale maae Vaarrugsblade allerede tage Dug
paa Voldborg (1ste Maj) Nat. — Til Handelsvare egner denne
Rug sig ikke; men anvendes sædvanligen kun til egen Brug i
Huusholdningen og for Kreaturerne. I Almindelighed yder den
faa Fold og maadelig Kjerne samt kleint Straa; desuden er
Vaarrugen som oftest befængt med Ukrud, især Klinte. Den
giver saaledes et daarligt Foder for Hestene; de trives ikke, derved,
blive som laadne paa Kroppen og deres Haar rejse sig som Bsr,
ster derefter.
Det toradede 23yg er dyrket, meest i det Smaa, paa nogle
Steder i Hammerum Herred, saasom ved Sindinggaarb, Hojriis,
Herningsholm, Laulund, Kideriis Molle, saa og ved Lonborg-
gaard. Da det er lettere til at falde af i Blæst end det sex-
radede, og Halmen er stridere, dyrkes del ikke af menig Mand i
et saa stormfuldt Klima. Meest udbredt er dets Dyrkning i
Hjerm Herred, men selv derfra gaaer dog næsten intet i Hande,
len af denne Bygart.
Af 5te Afsnit vil man have seet at Boghveden kun dyrkes
lidet i Amtets bedre Egne, men nt den derimod i de ringere er
en temmelig almindelig Mellemsæd mellem Rugafgroderne. Nogle
ville have bemærket, at Rugen bliver kornrigere efter Boghvede,
end ester Spergel, men desværre er hiin en mislig Sæd forme-
delst det barste Klima. Ofte flauer den fejl, og da gjor den
derhos Jorden mindre skikket for den folgende Seed. Saae ti
Gronjord, plejer den at lykkes bedst og give kjernerigest Afgrøde.
Ved Sindinggaarb saaes den derfor nu i Brakmarken, hvor den
foretrækkes for Spergelen, som vil have los Jord, og desaarsag
i Braklandet, der neppe nok er tilstroekkeligen sijornet for denne
Seed i Maj Maaned, kun kan saaes een Gang i en Sommer.—I
Misvextaaret 1826 var Boghveden en sand Herlighed for de
ringere Egne, da den lykkedes særdeles godt, sandsynligviis tn
Folge af den langvarige stærke Hede og Sommertørke og at in-
gen Storme herskede, hvilke, ligesom og Nattefrost, ufejlbarligt
ødelægge den. Ogsaa i de noermest paafolgende Aar havde man