Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

151 endnu anvendes den her af Enkelte. Denne Rug, fom nok al, brig dyrkes paa høje og sandede, men kun paa side Marker, saaes saa tidligt om Foraaret som Jorden paa nogen Maade er tjenlig dertil; efter gammel Tale maae Vaarrugsblade allerede tage Dug paa Voldborg (1ste Maj) Nat. — Til Handelsvare egner denne Rug sig ikke; men anvendes sædvanligen kun til egen Brug i Huusholdningen og for Kreaturerne. I Almindelighed yder den faa Fold og maadelig Kjerne samt kleint Straa; desuden er Vaarrugen som oftest befængt med Ukrud, især Klinte. Den giver saaledes et daarligt Foder for Hestene; de trives ikke, derved, blive som laadne paa Kroppen og deres Haar rejse sig som Bsr, ster derefter. Det toradede 23yg er dyrket, meest i det Smaa, paa nogle Steder i Hammerum Herred, saasom ved Sindinggaarb, Hojriis, Herningsholm, Laulund, Kideriis Molle, saa og ved Lonborg- gaard. Da det er lettere til at falde af i Blæst end det sex- radede, og Halmen er stridere, dyrkes del ikke af menig Mand i et saa stormfuldt Klima. Meest udbredt er dets Dyrkning i Hjerm Herred, men selv derfra gaaer dog næsten intet i Hande, len af denne Bygart. Af 5te Afsnit vil man have seet at Boghveden kun dyrkes lidet i Amtets bedre Egne, men nt den derimod i de ringere er en temmelig almindelig Mellemsæd mellem Rugafgroderne. Nogle ville have bemærket, at Rugen bliver kornrigere efter Boghvede, end ester Spergel, men desværre er hiin en mislig Sæd forme- delst det barste Klima. Ofte flauer den fejl, og da gjor den derhos Jorden mindre skikket for den folgende Seed. Saae ti Gronjord, plejer den at lykkes bedst og give kjernerigest Afgrøde. Ved Sindinggaarb saaes den derfor nu i Brakmarken, hvor den foretrækkes for Spergelen, som vil have los Jord, og desaarsag i Braklandet, der neppe nok er tilstroekkeligen sijornet for denne Seed i Maj Maaned, kun kan saaes een Gang i en Sommer.—I Misvextaaret 1826 var Boghveden en sand Herlighed for de ringere Egne, da den lykkedes særdeles godt, sandsynligviis tn Folge af den langvarige stærke Hede og Sommertørke og at in- gen Storme herskede, hvilke, ligesom og Nattefrost, ufejlbarligt ødelægge den. Ogsaa i de noermest paafolgende Aar havde man