Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
usædvanligt rige Boghvcdeafgroder. — Kun Enkelte dyrke Boghve-
den til Grøntfoder; at nedpløje den inden Modningen er, som
meldt, ogsaa forsogt.
Formedelst Boghvedens Mislighed bruge nu Nogle at saae
den til forskjellig Tid, fra medio Mas til medio Iunii, og saaledes
plejer dog altid noget deraf at lykkes.— Med Boghvedehalm fodres
saavel Faar som Hornqvceg; men da den i Almindelighed er opfo-
dret inden Kyndelmisse, har man sjeldent havt Lejlighed til at
spore, at de førstnævnte Huusdyr ere blevne spg< derefter. Dog
var dette Tilfældet, i det mindste paa Sindinggaard, i hine paa
Boghvede rige Aar, da dette Foder, anvendt ud paa Foraaret,
foraarsagede, at Faarene, de sorte undtagne, fik tykke Oren og an-
faldtes af Dosighed og Svimmel. Jo lysere Dagene vare, og jo
mindre Faarene holdtes i <Auus, jo mere paafaldende yttrede denne
Dirkning sig. Pag Krogsdal derimod, hvor ogsaa dette Foder er
brugt ud paa Foraaret, har intet Lignende viist ffg.
Rartoffelavlen vinder efterhaanden flere Tilhængere, men
skjondt næsten enhver Bonde lægger Kartofler, er der endnu kun
meget Faa, som dyrke dem i Marken til Qvægfoder, og endnu
færre behandle deres Kartoffelager tilborligen; saa at Ukrudet hyp-
pigen gvceler den egentlige Afgrøde. Mangel paa Hyppeplove er
og, som alt foroven bemærket, en væsentlig Hindring for denne
Avl, for hvilken desuden Mange nære den dobbelte Frygt, deels
at den altfor meget stjerner Hedeegnens yderligen lette Sandjorder
og deels at Optagere ville mangle naar den ret kom i Gang.
I 5te Kapitel er allerede omtalt de fleste Steder, hvor Kar-
toffelavlen drives i det Store. Ved Krogsdal avledes i 1828
2100 Tdr. Kartofler, men i 1829 fik man kun bjerget 400 Tdr.,
hvorimod omtrent 1600 Tdr. forbleve i Jorden. Dette Uheld be-
vægede Ejeren til at indflroenke Kartoffelavlen. Imidlertid fandt
han l 1830 og 1831 Lejlighed til at sælge 5 til 600 Tonder
Kartofler for 4 å. 5 Mk Cour. pc. Tonde, hvilket nogenlunde bø-
dede paa hiint Tab. I 1832 avlede han 800Tdr., som flulle
anvendes til Foder for Faarene. — Ved Sindinggaard var Kar-
toffelafgroden i 1827, paa 15 Tdr. Land, efter 119 Tdr. Udsæd,
2460 Tdr., og i 1828 endnu rigeligere; siden indskrænkedes Av,
len lidet; i 1831 var den, paa 13j Td.Land- efter 81 Tdr. Ud-