Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
152 usædvanligt rige Boghvcdeafgroder. — Kun Enkelte dyrke Boghve- den til Grøntfoder; at nedpløje den inden Modningen er, som meldt, ogsaa forsogt. Formedelst Boghvedens Mislighed bruge nu Nogle at saae den til forskjellig Tid, fra medio Mas til medio Iunii, og saaledes plejer dog altid noget deraf at lykkes.— Med Boghvedehalm fodres saavel Faar som Hornqvceg; men da den i Almindelighed er opfo- dret inden Kyndelmisse, har man sjeldent havt Lejlighed til at spore, at de førstnævnte Huusdyr ere blevne spg< derefter. Dog var dette Tilfældet, i det mindste paa Sindinggaard, i hine paa Boghvede rige Aar, da dette Foder, anvendt ud paa Foraaret, foraarsagede, at Faarene, de sorte undtagne, fik tykke Oren og an- faldtes af Dosighed og Svimmel. Jo lysere Dagene vare, og jo mindre Faarene holdtes i <Auus, jo mere paafaldende yttrede denne Dirkning sig. Pag Krogsdal derimod, hvor ogsaa dette Foder er brugt ud paa Foraaret, har intet Lignende viist ffg. Rartoffelavlen vinder efterhaanden flere Tilhængere, men skjondt næsten enhver Bonde lægger Kartofler, er der endnu kun meget Faa, som dyrke dem i Marken til Qvægfoder, og endnu færre behandle deres Kartoffelager tilborligen; saa at Ukrudet hyp- pigen gvceler den egentlige Afgrøde. Mangel paa Hyppeplove er og, som alt foroven bemærket, en væsentlig Hindring for denne Avl, for hvilken desuden Mange nære den dobbelte Frygt, deels at den altfor meget stjerner Hedeegnens yderligen lette Sandjorder og deels at Optagere ville mangle naar den ret kom i Gang. I 5te Kapitel er allerede omtalt de fleste Steder, hvor Kar- toffelavlen drives i det Store. Ved Krogsdal avledes i 1828 2100 Tdr. Kartofler, men i 1829 fik man kun bjerget 400 Tdr., hvorimod omtrent 1600 Tdr. forbleve i Jorden. Dette Uheld be- vægede Ejeren til at indflroenke Kartoffelavlen. Imidlertid fandt han l 1830 og 1831 Lejlighed til at sælge 5 til 600 Tonder Kartofler for 4 å. 5 Mk Cour. pc. Tonde, hvilket nogenlunde bø- dede paa hiint Tab. I 1832 avlede han 800Tdr., som flulle anvendes til Foder for Faarene. — Ved Sindinggaard var Kar- toffelafgroden i 1827, paa 15 Tdr. Land, efter 119 Tdr. Udsæd, 2460 Tdr., og i 1828 endnu rigeligere; siden indskrænkedes Av, len lidet; i 1831 var den, paa 13j Td.Land- efter 81 Tdr. Ud-