Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

153 sæd, 1293 Tdr., men i 1832, paa 13 Tdr. Land, efter 84 Tdr. Udsæd, ikkun 924 Tdr. Kartoflerne opbevares her paa Mac, fen i aflange Batterier, hvoraf hvert kan rumme fra 40 til 80 Tdr.; de tildækkes med Halm og Jord; ved Optagningen hjemfores dog strax 6 å 700 Tdr. i en Lo og et Faarehuus, i hvilket sidste er indtettet en Overjords-Kjelder; fra Tvcerloen opfodres de strap. Her ere Kartoflerne ingensinde blevne bedærvede af Frosten. — Den af Olufsen (i oekonomiske Annaler 12 Bind P. 309) og Flere anbefalede Kartoffeloptager er her brugti nogle Aar, men har den store Fejl, at for mange Kartofler ved den overhugges, saa at de siden ere udsalte for at mugne og raadne i Kulerne, hvor de da forplante Bedeervelsen til de ubeskadigede. Man foretrækker derfor nu den jydffe Greb, som fremmer Arbejdet omtrent ligesaa godt, da en flink Karl kan med den opgrave til 8 Opsamlere, og naar Grenene paa Greben ikke sidde for vidt fra hinanden, ville ingen Kartofler blive tilbage i Jorden. Ved Tanderup dyrkes nu ogsaa Kartofler i Marken og anven. des til Qvceg- og Faare-Foder. Det er egentligen i Holstebro-Egnen, at Kartoffelavlen hidtil har havt meest Fremgang; de Exempler, som enkelte Mcend hist og her i andre Egne have givet ved en udvidet Kartoffelavl, opmuntre Andre til at forøge deres Udsæd, som almindeligviis hidtil ind« fkrcenkede sig til hojst en Skjeppe eller to. Blandt flige Exempler kan mærkes det, der er givet af Gaardmand Eskild Winkel i Smeds, hauge ved Lemvig; han lægger aarligen omtrent 20 Tdr. Kartofler, og avler i Gjennemsnit 16 Fold. En Deel af Afgrøden opfodres, og Resten afhcender han med Fordeel til Omegnen, iscer til de mange Fiskerfamilier i Harboore Sogn, hvor Kartoffelavlen dog nu tiltager noget; vistnok maa den og have en gavnlig Indflydelse paa Beboernes Oekonomie, da faa eller ingen af disse Familier have saa stor Avl at de kunne brodfode sig selv. I Skarild Sogn var ikke dyrket Kartofler i Marken for i 1825, da der ved Præstegaarden lagdes 10 Tdr. Ogsaa have Præsten i Borris og en Skolelærer i Bolling gjort en god Begyndelse her- med; ligesaa en Bonde i Timring Sogn. Ved Lonborggaard og Ryberg dyrkes de ogsaa i Marken. Paa Holmsland var Skolelæ- rer Kristen Sand den, der forst (nemlig allerede i 1798) gav