Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

155 eller ikke saa stort savne nogen af Delene. De indbringe da begge ved bestandigt Overskud den sikkre og visse Fordeel." Underjords,Raalrabi er dyrket til Qvcegfoder ved Vejrum Prcestegaard, og desuden et Par andre Steder i Hjerm Herred (see under 5te Afsnit) ; fremdeles paa Sindinggard samt af Selvejer Kick i Ulvborg Sogn. Dog bemærker man, al Haandarbejdet er besværligt at udfore i det Store, og Netto-Provenüet større ved Kartofler. —Turnips, baade af de runde og de lange, have ogsaa været dyrkede i det Store ved Sindinggaard og Vejrum Præfte- gaard, men da der ikke kan haves Jordkjeldere, og hverken Tur, nips eller Kaalrabi lade sig opbevare i Batterier som Kartofler, heller ikke kunne staae ude om Winteren, fordi Harerne ødelægge dem, og da de desuden ikke kunne sælges, saa er Dyrkningen deraf næsten ganske ophort ved de nysnævnte Avlsbrug. Sognefogden i Rindom har indtaget en Toft paa omtrent 1 Td. Land til Kjokkenhave, hvori han, foruden Kaalrabi, dyrker Hvidkaal og Gulerødder, som med Fordeel afsættes i Ringkjo, bing, da de ere temmelig sjeldne paa denne Kant af Landet; hvad han ej deraf sælger,, giver han sit Q,vcrg. Skolelærer I. Fjord paa Holmsland har siden 1824 dyrket disse Bexter i Marken, deels til Salg, deels til Qvoegfeedning. J1826, da Sommertør- ken odelagde næsten alle andre Afgrøder, avlede han omtrent 65 Ldr. Gulerødder paa 3800^ Alen. Ogsaa Hvidkaal lykkedes særdeles vel for ham i sammeAar; han havde ikke faa til en Vægt af 10 ä 12 Pd.; de have ved Salget givet ham en Indtægt af Iß. Cour. pr. Q Alen; Bladene har han givet en Ko. Rleveravlen maa vel for det meste indskrænke sig til de nordlige Herreder, men selv der er den endnu ikke af synderlig Be- tydenhed; dog udbreder den sig efterhaanden mere. At udlægge en heel Indtægt med Klever, er ej almindeligt; desuden plejer den at saaes i Avnerne og alt for tyndt, samt i Jord, der er udpiint ved for mange Halme efter Gjodningen. Naar undtages Qvistrup, er der maaskee ingen Herregaard, hvor en heel Vang regelmoessfgen udlægges med Klever, om end Ior, derne ere tjenlige dertil, hvilket rigtignok kun er Tilfældet med de færreste af saadanne Gaarde, saasom: Volstrup, Aufumgaard;