Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
ved Rydhauge, som har endeel Jorder stikkede herfor, fleer det
dog tildeels.
Kleverfreet faaer man fra Thy og Mors, og fra Fyen; dets
almindelige Priis er 16 ä 18 Mk. S. og T. pr. Lispund. En.
kelte avle det selv, men faae sjeldent noget Betydeligt tilovers
til Salg. At Herredsfoged Landt paa Laulund i Herning Sogn,
Hammerum Herred, havde i 1827 paa opdyrket, merglet Jord
en fortrinlig Kleverafgrode, hvoraf han overlod Andre en Deel
velrenset Fro, horer til Undtagelser. I Amtets bedre Egne be«
handles Kleverhoet ligesaa flet som Enghoet, d. e. med 8 å 10
Dages Vejring inden det stakkes. I de ringere Egne bjerges
det paa den i 1ste Afsnit omtalte Maade.
For Amtets sidstnævnte Egne maa Dyrkning af andre kun,
stige Græsarter blive af storre Vigtighed end Kleveravlen; thi
mange Forsag have viist, at hverken Rod» eller Hvidklever lykkes
paa magre Sandjorder, med mindre de have Leer til Underlag,
eller ere paaførte et godt Lag Leermergel. Da den naturlige
Græsvext er særdeles mager paa de skarpe Sandjorder og i terre
Aaringer faa godt som ingen, bor disses Dyrkere lade sig det
være magtpaaliggende at komme Naturen til Hjælp ved at dyrke
passende Foocrurter, der kunne erstatte Savnet af Græs og Ho.
Denne Gjenstand har og tildraget sig fortjent Opmærksomhed
blandt Jordbrugerne i de magre Egne af Ringkjobing Amt, hvor
Spergel og Boghvede allerede længe har været dyrket som Foder-
planter og hvor tjenlige Græsarters Dyrkning nu udbreder sig
Aar for Aar. Det sidste skyldes for en stor Deel Justitsraad
Fjelstrup paa Sindinggaard, som var den forste, der her drev
denne Sag i det Store, faa at han all i flere Aar har kunnet
overlade Grcesfro, hvoraf han endog har afhændet nogle Qvanti,
teter til andre Provindser. Sine Erfaringer om forskjellige Græsar»
ters Dyrkning har han kundgjort i Aaret 1825 gjennem „Diborg
Samler", og sildigere i „Nye landoekonomiske Tidender" 7de Binds
2det Hefte, Kbh. 1829. Af hans i dette Tidsskrift indrykkcde An,
viisning om denne Gjenstand har Landhuush. Selskabet ladet besorge
en Mængde særskilte Aftryk, for at uddeles tilligemed de Qvanti,
teter Grcesfro, som efter det Kongl. Rentekammers Foranstaltning
ere i de sidste Aaringer anskaffede for offentlig Regning til gratis