Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
156 ved Rydhauge, som har endeel Jorder stikkede herfor, fleer det dog tildeels. Kleverfreet faaer man fra Thy og Mors, og fra Fyen; dets almindelige Priis er 16 ä 18 Mk. S. og T. pr. Lispund. En. kelte avle det selv, men faae sjeldent noget Betydeligt tilovers til Salg. At Herredsfoged Landt paa Laulund i Herning Sogn, Hammerum Herred, havde i 1827 paa opdyrket, merglet Jord en fortrinlig Kleverafgrode, hvoraf han overlod Andre en Deel velrenset Fro, horer til Undtagelser. I Amtets bedre Egne be« handles Kleverhoet ligesaa flet som Enghoet, d. e. med 8 å 10 Dages Vejring inden det stakkes. I de ringere Egne bjerges det paa den i 1ste Afsnit omtalte Maade. For Amtets sidstnævnte Egne maa Dyrkning af andre kun, stige Græsarter blive af storre Vigtighed end Kleveravlen; thi mange Forsag have viist, at hverken Rod» eller Hvidklever lykkes paa magre Sandjorder, med mindre de have Leer til Underlag, eller ere paaførte et godt Lag Leermergel. Da den naturlige Græsvext er særdeles mager paa de skarpe Sandjorder og i terre Aaringer faa godt som ingen, bor disses Dyrkere lade sig det være magtpaaliggende at komme Naturen til Hjælp ved at dyrke passende Foocrurter, der kunne erstatte Savnet af Græs og Ho. Denne Gjenstand har og tildraget sig fortjent Opmærksomhed blandt Jordbrugerne i de magre Egne af Ringkjobing Amt, hvor Spergel og Boghvede allerede længe har været dyrket som Foder- planter og hvor tjenlige Græsarters Dyrkning nu udbreder sig Aar for Aar. Det sidste skyldes for en stor Deel Justitsraad Fjelstrup paa Sindinggaard, som var den forste, der her drev denne Sag i det Store, faa at han all i flere Aar har kunnet overlade Grcesfro, hvoraf han endog har afhændet nogle Qvanti, teter til andre Provindser. Sine Erfaringer om forskjellige Græsar» ters Dyrkning har han kundgjort i Aaret 1825 gjennem „Diborg Samler", og sildigere i „Nye landoekonomiske Tidender" 7de Binds 2det Hefte, Kbh. 1829. Af hans i dette Tidsskrift indrykkcde An, viisning om denne Gjenstand har Landhuush. Selskabet ladet besorge en Mængde særskilte Aftryk, for at uddeles tilligemed de Qvanti, teter Grcesfro, som efter det Kongl. Rentekammers Foranstaltning ere i de sidste Aaringer anskaffede for offentlig Regning til gratis