Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

157 Uddeling blandt Bonder i Ringkjobing Amt. Efter Iustitsraad Fjelstrups Erfaring erFlojelsgrces eller uldbladet Hestefryd (holens lanatus) den Græsart, hvis Dyrkning fortjener meest Anbefaling for sandige Marker. Ogsaa en Afart af Eng-Rottehale eller Thi- mothiegroes (phleum pratense) giver paa saadanne Marker en toet og god Grønsvær, og er tidligen om Foraaret, altid for 1ste Maj, tjenlig til Aflejring for Hornqvceget. Helst maa man saae en Blanding af forfljellige Grcesfrosorter; man kan da tillige tage noget Lidet af blod Hejre (bromus mollis) og engelsk Rajgræs (lolium perenne). Græsfrø anbefaler sig ogsaa for de ringere Egne ved dets lettere Priis end Kleverfroets. Angaaende Vikkerne hed det i en Beretning fra HjermHer- red af Septbr. 1823: ,,For 1806 vare Vikkerne ikke at finde paa mange Miles Omkreds. Den forste Tonde Scedevikker blev kjsrt 14 Mile hid. Kuü hos een Mand bleve de brugte i omtrent en halv Snees Aar. Men nu, især i de 2 sidste terre Sommere, have de vundet en saadan Opmærksomhed, at i sidste Foraar et Læs Scedevikker blev paa Holstebro Torv —- man kan næsten ikke sige solgt — men revet bortj ihvorvel Prisen var Gang højere end for Rug. Det er især for at kunne have Noget til Hestene baade om Natten og i Middagsstunden, at Bonden saaledes begyn- der at sætte Priis paa dem. Ogsaa have Enkelte begyndt paa, i Middagstiden, da Keerne altid ere en tre Timers Tid inde, men i varmt Vejr undertiden dobbelt saalcenge, at give dem 2 å 3 Giv- ter deraf." I Afsnittet om Sommerstaldfodring ere iovrigt de Steder angivne, hvor Vikker dyrkes meest. Erteavlen er af ingen Betydenhed; thi ikkun i det Smaa befatter man sig dermed i den nordre Deel af Amtet. At Spergelavl ikke er ualmindelig i Hedeegnene, har man sect af det Foregaaende. Dog fortjente den endnu mere at benyt, tes; thi paa mange Steder anvendes kun nu og da et Stykke Jord dertil; Spergelen saaes almindeligviis ikkun een Gang, og denne ene Afgrøde gjrmmes til Dinterforraad. Sædvanlige« saaes den midt i Maj og lider da meget af Sommertørken; den hostes i Iulii og Jorden ligger ubearbejdet indtil Rugen saaes sidst i Septbr. Wed Sindinggaard har en mangeaarig Erfaring viist, at den spæde Spergel godt taaler Nattefrost; her saaes den derfor sidst i