Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
191
Vaarkorn, især Havre, der avles i de gode Egne, og den rige Ho,
bjergning, der paa mange andre Steder haves, fodes Qvæget godt
om Vinteren med halvtorsten Korn, (selv Rugen reentcerfkes ikke
i de skarpe Egne). Imidlertid fedes Kreaturerne sjeldent paa
Stald til Handel paa Holsteen, da enkelte Qvoeghandlere, som
have Commissioner fra Sjælland, kjobe Fedeqvceg til Kjobenhavn,
og de indfinde sig ej blot om Foraaret, men ogsaa om Sommeren
og Efteraaret; til dem afsættes delte Slags Qvceg bedst, naar det
kun er brav fedt. Ogsaa nogle Koer eller Qvier har man for det
meste fundet god Regning ved at fede til denne Handel. Stude
og Qvier — naar de ere enten velfodrede paa Stald eller godt
græssede — finde dog ogsaa Afsætning til Holstenerne, for at dri*
ves paa Marsken og der grcrsscs fede.
Paa enkelte stsrre Gaarde har man i nogle af de sildigere Aar
indtaget fremmed Qvceg paa Foder og tildeels paa Græs, hvorved
Ejerne endog fik en bedre temporair Indtægt, end om de havde
kunnet komplettere deres Besætning; saaledes erholdt de i Vinteren
1826—1827, formedelst Fodertrangen, 8 a 9 Rd. Courant for
at fode et Par Koer eller Stude.
Under Landvoesenets nuværende Forfatning er det alene Bøn-
derne i de bedre Egne, der kunne afgive sig med at fede Qvæg til
Salg; dertil udtages for det meste gamle Koer, foruden et Par
Stude. Det er især Bønderne i de til Ringkjobing og Nissum
Fjorde grcendsende Sogne, der befatte sig hermed, ved Hjælp af
deres rige Hobjergning. Men selv mange af dem nodes til at
undvære denne Bifortjeneste, fordi de paa deres sandede Jorder
ingen Havre kunne avle, i alt Fald ikke synderligt mere end til
Hestefoder. I Hedeegnene er Græsgangen for mager og Straaet
for stridt til at kunne give Fedt og Talg af nogen Betydcnhed, og
af Havre avles lidet eller intet. Qvoegfedning maa her skee ved
Hjcelp af Kartofler, hvis Dyrkning endnu er alt for lidet udbredt.
Paa Sindinggaard staldedes i nogle Vintre fra 10 til 20
Stude med Kartofler og Vikkehavre samt noget Vaarrug og Havre.
De ovrige Brakfrugtdyrkere i Amtet anvende ogsaa en Deel Kar-
tofler til Fedning. Hvor Koerne fodres med disse, er man og me.
get vel tilfreds med Udbyttet afMelk og Smor. Opmuntrede ved
de givne Exempler, have adskillige Bonder, især i Hammerum