Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
191 Vaarkorn, især Havre, der avles i de gode Egne, og den rige Ho, bjergning, der paa mange andre Steder haves, fodes Qvæget godt om Vinteren med halvtorsten Korn, (selv Rugen reentcerfkes ikke i de skarpe Egne). Imidlertid fedes Kreaturerne sjeldent paa Stald til Handel paa Holsteen, da enkelte Qvoeghandlere, som have Commissioner fra Sjælland, kjobe Fedeqvceg til Kjobenhavn, og de indfinde sig ej blot om Foraaret, men ogsaa om Sommeren og Efteraaret; til dem afsættes delte Slags Qvceg bedst, naar det kun er brav fedt. Ogsaa nogle Koer eller Qvier har man for det meste fundet god Regning ved at fede til denne Handel. Stude og Qvier — naar de ere enten velfodrede paa Stald eller godt græssede — finde dog ogsaa Afsætning til Holstenerne, for at dri* ves paa Marsken og der grcrsscs fede. Paa enkelte stsrre Gaarde har man i nogle af de sildigere Aar indtaget fremmed Qvceg paa Foder og tildeels paa Græs, hvorved Ejerne endog fik en bedre temporair Indtægt, end om de havde kunnet komplettere deres Besætning; saaledes erholdt de i Vinteren 1826—1827, formedelst Fodertrangen, 8 a 9 Rd. Courant for at fode et Par Koer eller Stude. Under Landvoesenets nuværende Forfatning er det alene Bøn- derne i de bedre Egne, der kunne afgive sig med at fede Qvæg til Salg; dertil udtages for det meste gamle Koer, foruden et Par Stude. Det er især Bønderne i de til Ringkjobing og Nissum Fjorde grcendsende Sogne, der befatte sig hermed, ved Hjælp af deres rige Hobjergning. Men selv mange af dem nodes til at undvære denne Bifortjeneste, fordi de paa deres sandede Jorder ingen Havre kunne avle, i alt Fald ikke synderligt mere end til Hestefoder. I Hedeegnene er Græsgangen for mager og Straaet for stridt til at kunne give Fedt og Talg af nogen Betydcnhed, og af Havre avles lidet eller intet. Qvoegfedning maa her skee ved Hjcelp af Kartofler, hvis Dyrkning endnu er alt for lidet udbredt. Paa Sindinggaard staldedes i nogle Vintre fra 10 til 20 Stude med Kartofler og Vikkehavre samt noget Vaarrug og Havre. De ovrige Brakfrugtdyrkere i Amtet anvende ogsaa en Deel Kar- tofler til Fedning. Hvor Koerne fodres med disse, er man og me. get vel tilfreds med Udbyttet afMelk og Smor. Opmuntrede ved de givne Exempler, have adskillige Bonder, især i Hammerum