Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
192 Herred, i de sildigere Aar fedet en Skagteko med Kartofler, ja mangen Huusmand her kjober en mager Ko paa Markederne, giver den 6 å 10 Tdr. Kartofler, sælger Talg, Hud og Halvdelen af Kjodet, og har da i det Dvrige godt Suul omsonst. Denne Om- stændighed kan det for en Deel tilskrives, at man i de fleste Aar saa let har kunnet faae Kartoflerne optagne, hvor disse dyrkes i det Store; thi sjeldent have Venderne selv avlet Kartoflerne, men oftest fedet med dem, de erholdt for Optagningen. — Den sædvan- lige Vægt paa 6^7 Aars Stude, der scelges fedede fra denne Egn, er 30 til 35 Lpd. De vigtigste afAmtets faa Herregaards,Mejerier ere nokLon- borggaards (med omtrent 100 Koer), og Qvistrups; det sidste har det Fortrin, at Redskaberne lettere vedligeholdes ved Hjælp af den liden Skov, der haves til Gaarden. Ogsaa er her en fortrin, lig god, meget kjolig Melkestue. Iblandt Amtets større Mejerier kan og tælles Sindinggaards, hvor nogen Sommerstaldfodring maa bode paa Egnens Magerhed. Bonderne have en ej uvigtig Indtægt af deres Koer; thi Ve- steregnens Almue lever tarveligt, og i en Bondes Huusholdning bruges kun lidet Smor og Suul; boer han i den bedre Egn kan han soedvanligen sælge tre Fierdinger Smor aarligen af sire Koer, naar Familien ikke er meget stor. Denne Smorproduktion kan maaffee synes ringe; men det maa bemærkes, at Amtets Bonder, dog især Hedeboerne, ville have endeel tidligtbeerende Koer, som kun give lidet Melk om Sommeren. Priserne for Bondesmorret ere scedvanligen lavere, end de vilde være, hvis Smørret behänd, ledes bedre. Kjsbstæderne ere for de Fleste saa langt frahaandeN/ og Bonden samler saa lidet ugentligt, at det ikke betaler sig for ham, at fore Smor til Torvs engang om Ugen, saaledes som Venderne i Osteregnen, hvor det sælges friskt til Kjobmandcn, som siden gjennemcelter og nedlægger det med Lyneborger - Salt. I Vesteregnen flaaer derimod Bonden selv sit Smor i Fjerdinger, og forholder sig i det Hele saaledes dermed. Melken staaer i Vaa- ningsstuen, hvor den bliver fuld af Stov og Nog, og affkummes ikke for den er ganfke snur. For at faae Smor af den forgjemte Flode, og fremskynde Kjerningen, kommes for og under denne me- get varmt Vand i Kjernen. Heraf taber Smorret sin Guulhed og