Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: J.C. Hald
År: 1833
Serie: Ottende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 289
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
Herred, i de sildigere Aar fedet en Skagteko med Kartofler, ja
mangen Huusmand her kjober en mager Ko paa Markederne, giver
den 6 å 10 Tdr. Kartofler, sælger Talg, Hud og Halvdelen af
Kjodet, og har da i det Dvrige godt Suul omsonst. Denne Om-
stændighed kan det for en Deel tilskrives, at man i de fleste Aar
saa let har kunnet faae Kartoflerne optagne, hvor disse dyrkes i det
Store; thi sjeldent have Venderne selv avlet Kartoflerne, men
oftest fedet med dem, de erholdt for Optagningen. — Den sædvan-
lige Vægt paa 6^7 Aars Stude, der scelges fedede fra denne
Egn, er 30 til 35 Lpd.
De vigtigste afAmtets faa Herregaards,Mejerier ere nokLon-
borggaards (med omtrent 100 Koer), og Qvistrups; det sidste
har det Fortrin, at Redskaberne lettere vedligeholdes ved Hjælp af
den liden Skov, der haves til Gaarden. Ogsaa er her en fortrin,
lig god, meget kjolig Melkestue. Iblandt Amtets større Mejerier
kan og tælles Sindinggaards, hvor nogen Sommerstaldfodring maa
bode paa Egnens Magerhed.
Bonderne have en ej uvigtig Indtægt af deres Koer; thi Ve-
steregnens Almue lever tarveligt, og i en Bondes Huusholdning
bruges kun lidet Smor og Suul; boer han i den bedre Egn kan
han soedvanligen sælge tre Fierdinger Smor aarligen af sire Koer,
naar Familien ikke er meget stor. Denne Smorproduktion kan
maaffee synes ringe; men det maa bemærkes, at Amtets Bonder,
dog især Hedeboerne, ville have endeel tidligtbeerende Koer, som
kun give lidet Melk om Sommeren. Priserne for Bondesmorret
ere scedvanligen lavere, end de vilde være, hvis Smørret behänd,
ledes bedre. Kjsbstæderne ere for de Fleste saa langt frahaandeN/
og Bonden samler saa lidet ugentligt, at det ikke betaler sig for
ham, at fore Smor til Torvs engang om Ugen, saaledes som
Venderne i Osteregnen, hvor det sælges friskt til Kjobmandcn,
som siden gjennemcelter og nedlægger det med Lyneborger - Salt.
I Vesteregnen flaaer derimod Bonden selv sit Smor i Fjerdinger,
og forholder sig i det Hele saaledes dermed. Melken staaer i Vaa-
ningsstuen, hvor den bliver fuld af Stov og Nog, og affkummes
ikke for den er ganfke snur. For at faae Smor af den forgjemte
Flode, og fremskynde Kjerningen, kommes for og under denne me-
get varmt Vand i Kjernen. Heraf taber Smorret sin Guulhed og