Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: J.C. Hald

År: 1833

Serie: Ottende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 289

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
195 Mindre Bondergaarde saavelsom Boelsteder kunne i Almin. delighed alene holde Koer og Qvier, som ogsaa for dem ansees fordeelagtigst. Her stal nemlig tillægges i a 2 Qviekalve, for at holde Besætningen'vedlige; og mere end 2 å 4 Ungqvæg kan her sjeldent tillægges og fodres, foruden de 2 å 4 Koer der holdes, og som ere nødvendige til at melkfode Familien. For de fleste af Amtets Beboere er Svineavlen en ikke uvigtig Erhvervsgreen. Bonden holder sædvanligen 1 Sviin paa hver 2 Tdr. Hartkorn, hvoriblandt en Griseso, og Huusmanden har ogsaa sin Grus. Fra en almindelig Bondegaard sælges aarligen et Fede, sviin dg nogle Grise; af de sidste drives en Mængde til Holsteen naar de ere 6 Uger gamle eller derover. Svinene fedes meest ved det Affald, som der er Lejlighed til at samle: Avner, saavel af Rug som især af Boghvede og Spergel, ffoldes med varmt Vand og paagydcs lidt Valle, snur Melk, Mask og Dlbærme; hermed fodes Svinene taaleligt; men ved Spol kunne de vorde federe og bedre. Om Sommeren gives ikke sjeldent lidt grønt Spergel til. Ogsaa begynder man at betjene sig af Kartofler, dog meest naar Svinene anvendes til egen Brug; thi, fedede med Kartofler, ere de vanskelige at afsætte. Dersom Vesterboercn unddroges den forbudne Ressource, han hidtil har havt i Smugbrændingcn, da vilde hans Sviin skaffe ham liden eller ingen Fordeel; thi Racen er saa lidet trivelig, at Svi- nenes Opfedning, noje regnet, koster alt formeget i Forhold til Udbyttet, ,om desuden forst vilde vorde ret lonnende naar Svine- avlen blev dreven i Forbindelse med et velordnet Hollænders, men hvortil Jorderne paa mange Steder i Amtet endnu ere for ringe. Dnffeiigt var det vistnok, om en bedre Svinerace kunde blive ud- bredt. Den, der haves i de vestlige Sogne i Hind Herred, lader vel intet mangle ihenseende til den Størrelse, Dyrene opnaae, men deres fladribbede Bryst, og skarpe Ryg, Lend og Kryds synes alle- rede at vække Formodning om, at de staae tilbage i Trivelighed. Det samme gjelder isærdeleshed om de meget store Sviin, der haves paa Gaarden Aabjerg, hvilke siges at være af engelsk Herkomst. Ved Sindinggaard er i 1822 fra Frederiksborg indfort et Slags 13*